et cetera

Flyttedag

2008-01-09T18:06:00.000+02:00

Jeg vover pelsen - et cetera flytter - hertil!
- og fungerer det ikke - så flytter jeg bare tilbage - jeg håber vi "ses"!

Form - og indhold

2008-01-09T12:30:00.000+02:00

Der arbejdes stadig med form og indhold - på flere fronter ...

Jeg tror beslutningen om flytning er så godt som taget - hvis jeg vel at mærke har fået styr på de "store billeder"-problemet?

Jeg hører utroligt gerne - hvis I gider - om det vitterligt er tilfældet?

Man kan mene, at det er fuldkommen overflødigt, flere har givet udtryk for at de læser med her - ikke p.g.a. form og præsentation - men p.g.a. indholdet - og hvor er jeg glad for de tilkendegivelser.

Jeg har under ingen omstændigheder overvejet, at ændre "et cetera"'s indhold - det bliver kun indpakningen der skifter lidt ...

Det skyldes simpelthen, at jeg nærmest trænger til at prøve nyt - og de sidste dage har jeg lært en masse om billedbehandling og komprimering og hvad véd jeg ...

Min dejlige unge her ovenover, har også fået lyst til ny form - hun fik huller i ørerne for nogle dage siden - og nu vil hun have klippet sit lange lyse hår i en korthårsfrisure - hvad frisuren angår vender hun nu tilbage til tidligere tider, men dét er hun nok ikke selv klar over.

Indholdet forbliver forhåbentligt det samme - også i hendes tilfælde!

At holde på to heste

2008-01-08T19:05:00.000+02:00

Jeg spiller stadig på to heste, i forlængelse af gårsdagens "tællen-knapper" angående Blogspot kontra WordPress.

Den anden hest er altså sjov, at lege med - og jeg får langsomt styr på funktionerne - og så bliver det faktisk sjovere og sjovere, samtidigt med at jeg får prøvet at udleve drømmene om anderledes billedformater m.m.

Lige nu kan jeg så bare ikke helt gennemskue hvad det betyder, når der står at jeg allerede har brugt 26% af 50 MB - og at der ved siden af er en knap med "Buy more" - vil nogle af Jer andre brugere af "gratis-versionen" eventuelt hjælpe mig her - er det sådan, at man skal tilkøbe mere "kapacitet", når de 50 MB er brugt?

Sommerdufte

2008-01-08T14:49:00.001+02:00

Dagens praktiske opgave er at vaske betræk på pyntepuder.

De er sat i blød i fransk håndvaskemiddel, som dufter utroligt dejligt - og meget, meget sommerligt.
Sommerminderne kommer frem fordi det er det vaskemiddel, som iøvrigt hedder "Génie", vi bruger til den daglige tøjvask, i løbet af vores franske månedlange sommerferie.
Tuben er ingen skønhedsåbenbaring - så vaskemiddelet omhældes selvfølgelig i Orangina-flasker som forsynes med hældetud.
Meget fransk det hele - på en almindelig dansk januardag ...

Det er aldrig for sent ...

2008-01-07T16:45:00.000+02:00

... at lære gamle hunde nye tricks!

Selvfølgelig kunne jeg da oprette en blog på WordPress - men jeg må også sande, at den overhovedet ikke er bedre end dén jeg har - så jeg må nok have købt domænenavn og hvad véd jeg, for at opnå det, som jeg egentlig gerne vil ha' ...

Se selv!

Listeskriverdrøm eller - mareridt?

2008-01-07T13:17:00.000+02:00

Jeg er ved et tilfælde faldet over en bog med den spøjse titel:
"Trinny & Susannahs overlevelsesguide - kunsten at se godt ud året rundt", af Trinny Woodall og Susannah Constantine.
Det er en type bog, som jeg under de fleste omstændigheder aldrig ville åbne - ligesom der er en lang række TV-programmer med nogenlunde samme tema, som jeg under ingen omstændigheder gider se.
Det der "lokkede" ved denne var, at den rummer en række forslag til organisering af et (kvinde)hverdagsliv og listeskrivning til samme - og se, det er jo til gengæld lige mig!

For at få fuld udbytte af forslagene til lister, må man nok købe bogen - jeg har lånt den på biblioteket - eller have tålmodighed til at fremstille listerne selv - kopiere ved vi jo allesammen godt, at man ikke må :-)

Trinny & Susannah er åbenbart et par "stride madammer", men deres forslag til lister kan jeg nu godt li' - selv om jeg faktisk har noget lignende flere af dem, liggende på computeren allerede.

Hjernenedsmeltning?

2008-01-07T11:48:00.000+02:00

Èn af de ting, som de fleste bloggere bruger mere eller mindre tid på - er den fysiske præsentation af vore blogge.

Rigtigt mange af de blogge jeg læser benytter "Blogspot", som jeg selv - og med varierende tilfredshed, som jeg selv - det sidste nok mest fordi mulighederne for "spræl" er begrænsede.

Noget af det, jeg er allermest utilfreds med, er den begrænsede størrelse på billedillustrationerne til indlæggene.

En anden ting, har været kampen for at lave ordentlige "headers".

Jeg famler stadig - men har dog efterhånden opnået en vis fortrolighed med gratis-programmer som Picasa2 og PhotoFiltre.

Det har vist sig, at selv med begrænsede muligheder for lay-out og begrænsede færdigheder i billedbehandling - så kan det lade sig gøre, at lave forholdsvis vellykkede "opsætninger".

Noget af dét, der kommer til at stå lysende klart, ret hurtigt i denne "learning-by-doing"-proces er, at man langt hen ad vejen, må forlade sig på egen smag og præferencer - og fornemmelse for farver der "duer" sammen - og det er svært!

Jeg ville egentlig forfærdelig gerne tage springet til WordPress, da min utilfredshed med baggrund, billedstørrelse m.m. tilsyneladende kan imødekommes på denne platform - men det bliver helt sikkert ved tankerne - det er simpelthen for kompliceret for mig halv-gamle kone, alene spørgsmålet om "hosting" får mig til at gå i stå - og flygte skrigende tilbage til sikre, halvkedelige "Blogspot" - altså, lige indtil den dag hvor jeg bliver så sur, at jeg bare vil - det har jeg faktisk gode erfaringer med at blive - en gang imellem ;-D

Brocante ... et lavande - (lopper ... og lavendler)

2008-01-06T14:41:00.000+02:00

I dag er dømt "tulle-dag" - d.v.s. at jeg "tuller" rundt og laver lidt - og ingenting.
Husbond derimod får ikke lov at "tulle" - han er sendt afsted for at bytte lampe, aflevere affald på "dumpen", aflevere en Trip-Trap-stol til gode venners barnebarn og købe diverse gode tilbud - bl.a. nye forsyninger af "Savon de Marseille" med lavendelduft i Rema 1000 og "Rejseholdet" i Føtex - sidstnævnte var iøvrigt udsolgt i vores lokale Føtex, så han må en tur indenom byen - hvad den mand ikke gør for sin kone :-)
Han har forresten også Emma med på sin søndags-odyssé, så de skal vist ovenikøbet en tur omkring en hundeskov ...

Blandt det "ingenting" jeg laver, var færdiggørelse af et lille projekt med et loppemarkedsfund fra vores lokale Brocante i det franske, som billedet herover iøvrigt stammer fra.

I sommer faldt husbond over en række stik - med et fælles tema - "sygdom og sundhed i gamle dage" - de er såmænd ikke noget særligt, men trykt på rigtig dejligt tykt og smukt ældet papir - og så kostede de ½ euro (3,75.-) for hele bundtet.

De ser ganske søde ud i forskellige sorte rammer - problemet var bare at jeg ikke havde sorte rammer nok, så jeg måtte lige i gang med at forvandle et par almindelige trærammer til en ti'er fra Tiger - og da jeg heller ikke lige havde sort maling ved hånden virkede en stor, sort tusch og lidt sort skosværte ganske fortræffeligt.

En af mine yndlingslamper havde iøvrigt fået smadret sin glasskærm (vi er rigtigt heldige med glasskærme lige for tiden) - men jeg faldt over en rædsel af en lampe i en rodekasse i Lidl forleden - og skærmen fra den, passer smukt til det gamle "lampe-understel" - så kom ikke og sig, at nød ikke lærer nøgen kvinde at spinde ;-)

The Machinist

2008-01-06T10:48:00.000+02:00

Jeg skal love for, at jeg fredag foretog noget af en "rejse" rent filmisk - fra "Nynne" til "The Machinist" - fra det totalt overfladiske, som ikke krævede anden anstrengelse end at holde øjnene åbne - til en film-oplevelse som "testede" mine analytiske evner, såvel som min moral og indfølelse ...

Hvor "Nynne" var som en pose kulørt slik, sødt og hurtigt "spist" - efterladende en let kvalme over at have været for grådig - og derefter lige så hurtigt glemt, så krøb "The Machinist" ind under huden - og dér bliver den et stykke tid.

"The Machinist" er bygget op som en thriller - og den er spændende - omend jeg, som sædvanlig havde gennemskuet den et forholdsvis kort stykke hen i filmen - og ja, jeg fortæller husbond det, så jeg ikke bagefter skal sidde og sige "Det vidste jeg godt!" - og nej, jeg har hverken læst det eller snyde-set filmen - det er virkelig noget jeg analyserer mig frem til, og ja, det kan bevises ( i dette tilfælde et spørgsmål om forholdsvis enkle evner for bogstavleg og noget med nogle spejlvendte nummerplader).

Det, at jeg som regel véd, hvor vi er på vej hen - spolerer nu sjældent filmoplevelsen for mig - tværtimod synes jeg at det kendetegner filmisk kvalitet, at instruktør m.m., levner den opmærksomme "publikummer" mulighed for at lege analytisk detektiv.

Denne films handling skal ikke gengives - denne film skal ses og opleves, men lad mig understrege, at der er tale om noget så sjældent som en film, med amerikanske skuespillere, som virkelig har et budskab - et universelt og moralsk budskab - det er så stærkt når det lykkes - og det gør det her ...

Christian Bale yder en fuldkommen fremragende præstation - og genopliver "method acting" i en grad som sjældent er set - og her samler han stolte traditioner op efter James Dean, Marlon Brando, Paul Newman, Streep, de Niro og Pacino. Der er en autencitet og ægthed i Bale's Trevor Reznik - og det er f.eks. fantastisk, at skuespilleren Bale tabte 30 kg for at fremstille Reznik-figuren troværdigt - det har jeg ikke hørt om, siden de Niro og Brando "foretog" disse fysiske "transformeringer" i forhold til roller.

Bilka - Bilkaos

2008-01-05T16:48:00.001+02:00

I vores familie hedder Storcenteret i Aalborg City Syd, som bl.a. indeholder Bilka - oftest Bilkaos p.g.a. de som regel kaotiske tilstande, såvel på parkeringspladserne som indenfor i centeret.

I dag ingen undtagelse - danskerne har overhovedet ikke fået deres købelyst styret - efter lige at have spenderet et beløb svarende til et afrikansk lands bruttonationalprodukt - alene på julehandelen.

Vi skulle absolut bidrage til det almindelige kaos - for vi manglede nye lamper - både over spisebord og "arbejdsborde" i køkkenet.

Jeg er ikke spor kritisk - jeg vil bare altid have det pæneste, det mest praktiske - og så må det ingenting koste.

Det er da ikke ublu krav, vel?
I tilfældet køkkenbelysning, viste det sig nu at være lettere sagt end fundet.
Efter at have gennemtrawlet Ikea og Ilva, Idémøbler og Inspiration, Salling og Lysmesteren - uden at finde noget der i mine øjne opfyldte de 3 beskedne kriterier - ville vi prøve "Shoppen" - et forholdsvis nyåbnet center i centeret - med en "Bahne" - måske kunne ønskerne imødekommes her?

Men nej, heller ikke her fandtes noget, ihvertfald ikke i "hængelamper" - selv om der var ting nok ...

Forehavendet lykkedes dog tilsidst - i Bauhaus af alle steder, som mærkeligt nok havde indtil flere pæne lamper som både husbond og jeg kunne li' - hvad mon det siger om os ...

Jeg må nok hellere, trods føromtalte kriterier (pænt, praktisk og billigt), også købe én eller to af de berømte Vipp-spande, som ihvertfald opfylder de to første kriterier - men som også er skraldespanden som "in-folket" gladeligt betaler flere tusinde kr. for, og det er jo da altså stadig kun - skraldespande ...

Alene de specielle poser, som passer til, er så dyre, at de bliver givet væk som gaver - skraldeposer!!!

- men de kan da altid aflede påmærksomheden lidt - fra mine nye lamper fra Bauhaus :-)

Efterskrift: de nyindkøbte lamper er i glas - og her ved udpakningen for et øjeblik siden, viser det sig at den ene er i stykker - efter alt det besvær, helt ærligt!

I protest har jeg tænkt mig, at gå i totalt afslapnings"mode" - med hjemmelavede blinis og stenbiderrogn med tilbehør - og en 75 cl Hoegaarden (til mig alene - sådan én kan rigtige kvinder nemlig snildt drikke!) - og en god film: "The Good Sheperd" - vi "ses" i morgen :-D

Reddet!

2008-01-04T19:41:00.000+02:00

Det var godt, at husbond kom hjem - inden jeg kom til at lide af "Nynne-forstoppelse" - 4 afsnit ud i en køre - er lige i overkanten - selv for mig film-narkoman ...

Jeg har helt sikkert fået nok for i dag, af smaskforvirrede - og temmelig sjove - Nynne - og hendes totalt overfladiske verden af pastelfarvede, mærkevare-toppe og hundedyre jeans - café latte og fancy drinks, Tolix-stole, Kartell-lamper, Baum & Pferdgarten, Malene Birger, etc. etc.

Nu vil jeg ha' italienske kødboller og spaghetti, en iskold Heineken - og en gedigen, engelsk krimi på "DVD-tallerkenen"!

Rigtig god fredag aften ...

... og så var det liiige man så mig ....

2008-01-04T15:05:00.000+02:00

... slæbe bøger, tilsyneladende formålsløst fra den ene ende af huset til den anden!
Jeg véd ikke om det er januar-blues, eller bare ganske almindelig blues - men jeg kunne ikke overskue noget som helst i dag.

Måske er det den terapi, jeg gennemgår og var til i går, som virker så udmarvende - måske er jeg bare generelt små-sløj og halv-gammel ....

Jeg greb i hvertfald til et gammelt kneb: at tage fat på noget jeg længe har udsat - denne gang handlede det om orden i mine mange bøger.

Der har været en del "lækkerier" blandt julegaverne og sådan noget kan jo altid være lidt ansporende: at skulle finde pladser til de nytilkomne.

Der er også gamle kendinge som fortjener at blive eksponeret lidt mere - jeg har det sådan - både med bogrygge - og lækre bog-forsider, at jeg synes, at det er noget af det mest dekorative der findes, tal lige om miljø-skade her!

Det kniber efterhånden med pladsen - skønt jeg helt er holdt op med at købe skønlitteratur (som jeg jo øvrigt heller ikke kan læse for tiden), så vokser bogsamlingen alligevel hen ad vejen med de mange skønne "coffee-table books" - og de skulle altså rokeres lidt eller - hm, meget!

Jeg begår en dødssynd - for en bibliotekar - men mine bøger er altså ikke alfabetiserede - det giver simpelthen et udseende af bogreolerne, som er for uskønt og uhomogent for mit sarte øje.

Bøgerne er til gengæld, så vidt muligt, samlet efter grupper: rejsebøger, lokalhistorie, egyptologi, filmbøger, indretning, vin, biografier o.s.v.

Altså, med fed understregelse af: så vidt det er muligt - for der er altid lige plads til 3 bøger mere - eller lige manglende plads til 3 bøger mere på en "tema-hylde" - så "opsamlingshylder" forekommer også og sådan skal det også være med en bogsamling der "lever" ... (ha, pjat med mig, jeg ville utroligt gerne at det "gik op" - men det gør det jo altså aldrig ...)

Samtidigt fik jeg samlet alle kogebøger i køkkenet - og alle tidsskrifter i kassetter ved min seng - nogle værre støvsamlere, jeg ved det, men jeg elsker at have dem lige ved hånden.

Nu er jeg rigtig godt gammeldags fysisk træt - bøger er tunge! - og skønt jeg har over 25 års erfaring som "bogpusher", så har jeg endnu aldrig lært at tage små bunker ad gangen - nå, men jeg behøver jo da i alle tilfælde ingen tur i fitness-centeret i dag - og kan med god samvittighed smide mig med Kusmi i koppen og Nynne på DVD'en, for skønt serien er slut på TV3, som jeg iøvrig hverken kan eller vil modtage, så er den til låns på biblioteket - og det har jeg benyttet mig af ...

Pynterester

2008-01-03T14:16:00.001+02:00

Når jeg i går skrev, at al julepynt var pakket væk - så var det ikke helt sandt.

En af mine julegaver er "Sødt" - en ualmindelig lækker kogebog af Camilla Plum, og hende må jeg indrømme at jeg har et svagt punkt for (bare jeg ikke skal høre hende tale - hun bliver nemt lidt bombastisk!)

Hun skriver til gengæld dejligt, ukrukket og mundret - og for mig, er der altid kæmpeinspiration, at hente i hendes bøger.

De lidt specielle glaskugle-roser med klemmer, passede så smukt til bogen som lige nu står på mine "udstillings-hylder" - at jeg simpelthen ikke nænnede at pakke dem væk - så de får lov at blive lidt endnu ...

Der er ingenting i verden så stille som sne ...

2008-01-03T14:16:00.000+02:00

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt
på de stemmer,
som for højlydt taler.

Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang
,sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.

Helge Rode (1896)

Snelandskab

2008-01-02T23:14:00.001+02:00

Der er endnu ingen snelandskaber udendørs - men der er da næsten indendørs ...

Frisk start

2008-01-02T16:23:00.001+02:00

Jeg har tilbragt dagen med at pille julepynt ned - det var noget sejere end at få det hængt op, men nu er det nede - og pakket omhyggeligt væk, hver en stump, i silkepapir og dertil indrettede kasser.

Der er kommet friske lys i stagerne og hyacinter i glassene - for jeg elsker hyacinter og jeg har bestemt at det ikke kun er en juleblomst her på matriklen.

Der brygges løs af Kusmi-te rundt om på bloggene - og således også her.
Ældste har lige hentet husets ekstra søn, som skal tilbringe de sidste rester af ferien her - og der laves derfor 2 svingende kander - én med varianten Troika (Earl Grey med mandarin og appelsin) og Paris (en mere "ordinær" Earl Grey, traditionelt smagssat med bergamot-olie).

Mens te-brygningen foregår, fortæller drengene hinanden om deres hverdage - som de ikke længere deler, da den ene er startet på pre-IB (ældste) og den anden på en rollespilsefterskole.

Tabletop - også kaldet Pen-and-Paper - rollespil er drengenes helt store fælles interesse.

De er begge to af de mest vidende (ja, det tillader jeg mig altså at skrive, selv om de er mine) og videbegærlige unge mennesker jeg kender - og de råhygger sig i hinandens selskab - hvilket vist tydeligt fremgår ...

Vi ser ekstrasønnen alt for lidt, efter min mening :-), så også jeg, husbond og yngste nyder at have ham her.

Her vogter jeg ...

2008-01-02T11:33:00.000+02:00

Emma er så træt, så træt.

Hun har grædt sig igennem de seneste døgn - ikke af angst, men af raseri over alle bragene og lysglimtene.

Hun har helt sikkert følt, at det hvilede på hendes små skuldre, at forsvare familien mod de antagede farlige personager som affyrede skuddene - og det tærer når det står på i flere døgn og man kun vejer 7 kg og måler 32 cm i skulderhøjde :-)

Nu hviler hun ud - forhåbentlig føler hun, at hun hviler på laurbærrene - for det har hun bestemt fortjent - med den energiske indsats, som hun har ydet!

Hurtig snack

2008-01-02T10:23:00.000+02:00

I går aftes blev jeg lækkersulten efter noget stærkt og varmt.

Husbond lagde nogle nachos-chips i et ildfast fad, smurte et lag salsa fra glas ud over og dryssede til sidst med cheddar ost - ind i ovnen ved 225 gr, til osten var smeltet - ud og dryppet med hvidløgsolie fra et glas marinerede hvidløg - et glas koldt skummende øl - og jeg kunne drømme mig på pub i London.

Havde vi haft et glas jalapeño-pebre, ville sådan et par stykker i fine ringe henover - helt sikkert også have smagt godt!

Sindsro

2008-01-01T17:43:00.000+02:00

Måske kender I den alle, men dagens stille oprydning og eftertænksomhed bragte mit tankespor i dens retning: sindsrobønnen.

Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting jeg kan
og visdom til at se forskellen

Jeg er ikke religiøs - har ingen , hverken formel eller uformel tro på Gud, Allah, Buddha eller nogen anden.

Sommetider ville jeg ønske, at jeg havde - men jeg mener ikke at man kan handle om den slags - og mit ønske om trøst og "noget at læne mit hoved til", forekommer mig en vel egoistisk grund til at påberåbe mig tro.

Jeg har inderlig respekt for andres tro - og går med glæde i kirke når min tilstedeværelse er ønsket - og nyder også den ro som sådanne besøg altid indgyder, men jeg kan stadig ikke finde den orden i kaos, som en overbevist tro, efter min mening kræver.

Bønnen om sindsro kan jeg imidlertid tilslutte mig helt og fuldt - såvel som alle påbud om kærlighed til næsten, omsorg og barmhjertighed.

(T)æskelækkert

2008-01-01T13:10:00.000+02:00

Det blev ikke til billeder af "et cetera" i nytårskruddet som en eller to ellers havde ønsket.

Kamera og ekstra batterier var ellers pakket og medbragt, men vel ankommet til aftenens bestemmelsessted, opdagede jeg, at jeg havde glemt memorycard'et.

Det sad i computeren - og ikke for første gang, kan jeg tilføje - virkelig idiotisk, da jeg faktisk ejer hele 4, så for fremtiden må et ekstra memorycard nok have fast plads i kameratasken.

Aftenen var en succes - både generelt - og for mig personligt.

Vi er en flok venner som nu på 25. år fejrer nytår sammen - konceptet er, at det går på skift blandt de 4 par - og en enkelt single, som "holdet" består af.

Normalt er aftenens menu uddelegeret, så værtsstedet står for hovedretten, et andet hold medbringer forret, ét desserten og et tredje kransekrager og øvrigt brød.

I år fik vi for første gang maden udefra - og også det var en ubetinget succes - det var yderst rimeligt i pris - 180,- pr kuvert - og virkeligt velsmagende: tapastallerken, indbagt oksemørbrad og rådhuspandekager - uhm!

Der er i årenes løb kommet 4 børn til - som jo nu er ved at være unge mennesker - men jeg ser endnu de små buttede unger som i de første år altid legede "gemmer" i hele huset - man kunne aldrig vide sig sikker: gik man på toilettet sad der som regel et par unger gemt i brusekabinen - eller skulle man have fat i overtøj, fandt man en grinende unge bag alle frakkerne :-)

Hvilket minder mig om en sød historie fra en nytårsaften da børnene var omkring 3-6 år gamle.

Den ene af pigerne kom spurtende i rasende fart og smed sig ind under bordet, hvor vi voksne sad, hvilket fik moderen til at udbryde "Hov, hov - tag den nu lige lidt med ro" - hvortil barnet replicerede "Det kan jeg ikke - det er xxxxx der ér den - og hun kan kun tælle til 4!"

Aftenen bød på dejlig underholdning - vi mangler aldrig samtaleemner - selv om man skulle synes vi efterhånden havde dækket de fleste emner.

Et af parrene har i årets løb været på noget af en drømmetur til Zanzibar - en anden har været på en øl-odyssé Europa rundt - og af disse omveje fandt selskabet sig pludselig i en engageret snak om - myggeplager.

Det førte til fremvisning af værtens universalmiddel - noget der hedder en Pyrox - og som fås både med væske og tabletter - aggregatet sættes i stikkontakten - og det fik vi skam behørigt forevist - og kunne straks konstatere at det virkede - der var ikke én myg i sigte ;-)

Aftenen har iøvrigt et vist traditionsrigt program - f.eks. mødes vi lidt i kl. 18 - og åbner champagne som vi skåler i efter Dronningens Nytårstale - børnene legede som sagt gemmeleg i mange år hvert år og vi har en kæmpe "nytårssæk" som indeholder alt fra beskyttelsesbriller til truthorn og sjove hatte. Hattene kom da også på, midt på aftenen - og jeg var heldig i år at få én af de mindre latterlige - en guldbowlerhat - som åbenbart gav mig - med mit superkorte, sorte hår - en vis lighed med Sally Bowles fra musical'en "Cabaret" - og her kunne jeg så overraske selskabet, med resterne af min ungdoms formidable klæbehjerne - ved spontant at give nummeret "Wilkommen, Bienvenue, Welcome ..." fra samme musical - der var ikke et øje tørt - men stor skuffelse, da jeg nægtede at følge nummeret op med step-dans på bordet ... - og således bringes alligevel billede (øverst) af "et cetera" på en måde ;-)

Én af vores elskelige venner overraskede mig med en smuk æske til min æskesamling - en gestus som jeg blev utrolig rørt over, men overhovedet ikke forbavset - det er meget lig hende.

Den største sejr var, at jeg faktisk "holdt" så længe som til kl 23.30 - det trak tænder psykisk, men det var utroligt dejligt og hyggeligt - og den slags giver mig virkelig fornemmelsen af, at jeg er på sporet tilbage til mit liv igen.

Ældste var draget videre til nytårskalas med vennerne, men yngste, husbond, Emma og jeg kørte hjem gennem byen som netop var ved at gøre klar til årsskiftets helt store brag - og vi nåede hjem i god behold til at skåle - og til at husbond og yngste kunne gå udenfor og deltage i "krudtorgiet".

Status

2007-12-31T12:49:00.001+02:00

Årets sidste dag er traditionelt dén som man kan bruge til en lille status - hvis man har behov.

Det synes jeg nok, at jeg kan have i år - og for første gang har jeg et "sted" hvor jeg kan gøre det.

Den 21. maj i år - knapt en uge før jeg fyldte 50 - begav jeg mig på vaklende ben ud i dette nye fascinerende medie.

Jeg troede, at jeg gjorde det, for "i embeds medfør", at prøve teknikken af - men blev lynhurtigt så optaget, at den planlagte sletning af "et cetera", blev mere og mere usandsynlig.

I bagklogskabens skarpe lys, kan jeg se, at det som drev mig dengang, var en fornemmelsen af noget truende som nærmede sig - og en deraf følgende trang til et frirum, hvor jeg kunne dokumentere det lette og lyse - i et forgæves forsøg på at holde det mørke der ludede ind over mig, stangen.

Det lykkedes så ikke - i september fik jeg endeligt bevis for, at den vej jeg hidtil havde forsøgt at kæmpe mig frem ad - var endegyldigt spærret.

På et tidspunkt brugte jeg et billede af mine følelser og min tilstand: at jeg sad på en station, hvor jeg var stået af et tog som kørte i den forkerte retning - og nu forsøgte at sunde mig så meget, at jeg kunne finde ud af hvilket tog jeg så skulle med.

Det nye tog kunne nok have været fundet en del tidligere end tilfældet bliver, hvis ikke min arbejdsplads havde truffet den for mig totalt uforståelige beslutning, at skille sig af med mig.

Dette spark fik mig endelig ned at ligge - helt ned - og jeg lå stille!

Det er imidlertid en illustration på hvad der kan gå galt for mig - og går galt.

Handlinger af den art er for mig og med mit verdensbillede - uforståelige.

Jeg kunne aldrig, i min vildeste fantasi have forestillet mig, at udføre noget lignende selv.

Derfor sidder jeg - og det har jeg nok gjort nogle gange gennem mit liv, og forsøger at passe en firkant (formet af hvordan mit verdensbillede ér) ind i et rundt hul (sådan som verden rent faktisk ér - og nogle gange handler med - og mod - én).

Det kan ikke lade sig gøre - og afhængig af situationens karakter - kan det til sidst resultere i en alvorlig traumatisering.

Det er herfra jeg nu skal videre - og det er jeg efterhånden overbevist om, at jeg kommer.

De vidunderlig oplevelser som det godt halve år med bloggen har givet mig, har overbevist mig om, at der dels findes mange mennesker med et verdensbillede som ligner mit - og med så store og varme hjerter, at der kan ødsles omsorg og kærlighed - og det bliver dér!

Jeg er derfor (forsigtigt) fortrøstningsfuld - den berømte stige som jeg forsøger at kravle op ad, har stadig mange, mange trin - og jeg glider nu og da alle de trin tilbage, som jeg lige møjsommeligt var klatret - men jeg kommer opad ...

I, derude bag skærmene, bærer en stor del af æren for, at jeg kan se vejen foran mig igen - og I hjælper mig dagligt frem ad den.

Der kan der ikke takkes varmt og inderlig nok for.

I ønskes alle, af hele mit hjerte, et Godt Nytår - tak for alt hvad I har været og er - og alle de vidunderlige oplevelser, tanker og billeder I har delt - jeg glæder mig til vores fortsatte bekendtskab i 2008!

Aftenstemning

2007-12-30T18:34:00.001+02:00

Der var grafiske møller i silhouet mod himmelen og guldkant på skyerne til aften.

Shit!

2007-12-30T14:35:00.000+02:00

Husbond og jeg så en af vores ældre tjubang-film i går aftes.

Det er ikke stor filmkunst - men ganske almindelig gedigen underholdning - og den slags skal også til en gang i mellem.

Filmen udmærker sig imidlertid ved, at indeholde én af mine yndlingshistorier - som filmens heltinde underholder helten med i forsøg på at slå tiden ihjel i ét af filmens mere nervepirrende øjeblikke:

En lille fugl ville flyve sydpå for vinteren, men den kom for sent afsted - og da den svang sig op i de højereliggende luftlag, var dér så koldt, at den frøs til is og faldt stivfrossen til jorden.
For at føje spot til spe, kom en ko i det samme forbi og lagde en kokasse ovenpå den stakkels frosne fugl.
Kokassens varme havde imidlertid den virkning, at fuglen tøede op igen - og glad og velfornøjet over at være varm og i live, satte fuglen i med høj kvidren.
Det hørte en sulten kat, som kom slentrende forbi - og den fiskede straks fuglen ud af kokassen, gjorde den lidt ren - og åd den!

Morale:
Det er ikke alle der skider på dig, der vil dig det ondt - og det er ikke
alle der redder dig, når du sidder i lort til halsen, der vil dig det godt - men vigtigst af alt - hvis du føler dig i live - og godt tilpas - så lad være med at plapre op om det!

Utro

2007-12-29T16:15:00.001+02:00

Der er gang i noget utroskab her på matriklen - og det er hjulpet stærkt på vej af dels min tvillingesister - og dels min egen husbond!

Efter at have været trofast bruger af Lancôme-produkter i hele mit voksne liv - med ganske enkelte afstikkere, bl.a. Yves St. Laurent's uforlignelige Touche Eclat, fik jeg langsomt øjnene op for helt andre - og grønnere - græsgange ...

Det startede forholdsvis uskyldigt - og i det små - men sådan er det nok med mange kærlighedsaffærer.

.. med en håndcreme - som duftede som en drøm - og var uhyre effektiv.

Så blev det til lidt mere, da det viste sig at Clarins også var begyndt at lave "Askepot-produktet" som St. Laurent hidtil havde været ene om - nemlig den fine lille pensel som lysner under øjnene og med lysreflekterende partikler, optisk skjuler "mørke rande" - og til dén hørte naturligvis en make-up creme.

... og så tog det for alvor fart, forgangne juleaften - hvor en dejlig Clarin-rød toilettaske rummede alskens lækkert udi pleje og make-up.

Så nu ser det simpelthen ud til, at jeg har skiftet en gammel kærlighed ud med en ny hed - og rød - affære :-)

Lys og luft

2007-12-29T12:15:00.001+02:00

Er det virkelig ikke mere end 3 dage siden, at vejret bød på høj blå himmel og solskin?

Jeg vil gerne bestille sådan en dag igen - og meget snart, tak!