JAZZNYT

2008-07-25T20:41:00.000+02:00

Mytologisk og filmisk
Grammofunch: Grammofunch (Blackout Music/BonnierAmigo)
Bandnavnet er til at forstå i Jeppe Gram (trommer) og Rune Funchs (guitar) nye band. Prøv selv at smage på ordet...G R A M M O F O N...øh...F U N C H...Denne dejlige mytologiserede og mytologiserende maskine. Gram og Funchs musik er mytemusik.
Når de selv nævner Ennio Morricone blandt inspirationskilderne, burde de også have nævnt Sergio Leones spaghetti-westerns. En ensom mand, ørken, støv og solstråler. Vi ved at der kommer til at ske noget, men ikke hvad. Spændingen bygges langsomt op. På samme måde fremelsker de hele tiden en stemning og spænding. Stille og roligt tager de sig tid til at skabe deres dystre episke musik, der efterlader mig et andet sted end hvor jeg var fra starten. Det er fremragende.
Grammofunch har til en vis grad et slægtskab med Bandapart, hvor Jeppe Gram også er medlem. Der er postrock elementer som man kender det fra bands som Tortoise. Jeppe Skovbakke spiller bas og Simon Toldam spiller på keyboards på pladen. Rune Funch har bla. tidligere slået sine folder i Once Around The Park og Warwick Avenue. Jeppe Gram hører til i slænget omkring bandet Beautiful Day, hvor de har spillet sammen på kryds og tværs, og ændret navn alt efter hvem der har skrevet musikken.
Bonusinfo:
Bandet spiller på Copenhagen Jazzhouse d. 1. august
My Space: www.myspace.com/grammofunch

2008-07-25T20:36:00.001+02:00

Giganter i Svendborg
Er du jazzinteresseret og elsker at gå til koncerter, er København at foretrække. Men mindre byer kan også gøre det. I Svendborg har de jazzklubben Giant Steps og deres efterårsprogram kan få selv den mest mavesure jazzcerut til at juble.
Programmet byder på en blanding af danske og internationale stjerner. Blandt de førstnævnte finder man Pasborg's Odessa 5, Christina Dahl Heartbeats, A la Cour og Ibrahim Electric. I den internationale afdeling kommer Oliver Lake sammen med John Tchicai og jazzdarlingen og -sensationen Esperanza Spalding. Desuden kan man opleve to Jazz Visit koncerter. Den gamle succes der opstod i 1996, da København var Kulturby er genopstået. Pianisten Kenny Werner spiller sammen med brødrene Fryland; Thomas (trompet) og Andreas (trommer), Daniel Franck (bas) og Anders Banke (sax). Bassisten Etienne Mbappe der tidligere har væltet scenen på Arne B (Giant Steps' tilholdssted) spiller med bla. Jakob Dinesen (sax) og Preben Carlsen (guitar).
Giant Steps: www.giantsteps.dk

2008-07-23T20:27:00.001+02:00

Personlighedsforstyrret jazz
Mikko Innanen: F60.8 (Ilma Records/Æon/Naxos distribution)
Det er ikke fordi at man har for vane at dyrke psykiatriske diagnoser indenfor jazzen. Måske lige med undtagelse af The Blues, hvor man kan komme så langt ned, at det kan udvikle sig en depression. Men ligefem at give sin plade en titel, der er en direkte henvisning til en psykiatrisk diagnose er ikke hverdagskost.
Den finske saxofonist Mikko Innanen har valgt at kalde sin nye plade for F60.8, der i WHO's psykiatriske diagnosesystem ICD10 er betegnelsen for en "Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen". Det dækker bla. over at man i sine mønstre for adfærd og oplevelsesmåde afviger, fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede i.f.t. erkendelse og holdning, følelsesliv, impulskotrol og behovstilfredsstillelse og interpersonale forhold. Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig. Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne.
Det er med andre ord en alvorlig og invaliderende diagnose. Mikko Innanen lider forhåbentlig ikke af en personlighedsforstyrrelse, men har uden tvivl i forbindelse med indspilningen af denne plade bragt sig i personligt grænseoverskridende situationer. Musikken på pladen er taget fra 3 timers indspilninger som Innanen foretog i 2004, hvor han selv frembringer alle lyde, der er skabt på diverse saxofoner og en ragelis, der er et litauisk folkemusikinstrument. Produceren Pekka Tuppurainen har så kogt det ned til lidt under 40 minutters musik.
Pladen er en barsk omgang der mest består af støj og andre lyde der på ingen måde minder om det man er vant til fra en saxofon. Innanen bringer sig selv og lytteren ud på en ekstrem oplevelse, der ikke altid er lige behagelig, grænsende til at det gør ondt, ikke bare i ørerne men også i følelserne. Han har formået at skabe et musikalsk billede af en svær psykiatrisk diagnose, hvor mange års intensiv terapi som regel er den eneste hjælp.
Bonusinfo:
Mikko Innanen er uddannet fra Sibelius Akademiet i Helsinki og har desuden gået et år på Rytmekons i København. Han har spillet med en del danske musikere som feks. Kasper Tranberg, John Tchicai, Stefan Pasborg og Jonas Westergaard
Ilma Records: www.ilmarecords.com

2008-07-04T07:48:00.001+02:00

Jazznyt holder sommerferie
Jazzen indtager hovedstaden og sørme om ikke solen skinner idag :-)
Så nu holder jeg også lidt ferie fra bloggen. Men er snart tilbage med anmeldelser af plader med Grammofunch, Exil, Jens Jefsen, Erling Kroner, Marius Neset og mange andre.
Go' sommer.
PS: Jeg håber at det er fejl i DMI's computere, der er skyld i at vejret ser sådan ud i de næste dage.

2008-07-02T21:01:00.001+02:00

Norsk orgel-piano trio imponerer
Nickelsen/Storaas/Mjåset Johansen: Excess luggage (Park Grammofon)
Hmmmm...hvorfor er der ikke ret mange der gør det? Kombinationen piano, orgel og trommer i jazz er mere udbredt end kombinationen redekam, lut og olietønder er det i soulmusik for talebanere, men alligevel er det ikke ofte at vi ser/hører den først nævnte sammensætning. Måske er det fordi, at det er dårlig idé? Tjaaa...på den her plade er det ihvertfald en rigtigt god idé. Vi kender allerede organisten Steinar Nickelsen herhjemme, bla. for samarbejdet med Gunnar Halle og Jeppe Kjellberg, hvor han også trakterer kirkeorgelet, som han oprindelig er uddannet i.
Her spiller han sammen med to andre nordmænd; Vigleik Storaas på piano og Håkon Mjåset Johansen på trommer. Når det handler om orgel i jazz, er det ofte soulinspireret jazz med en god portion boogaloosauce. Det spiller Nickelsen ikke, han har sjæl men er mere funderet i et senbop-influeret spil. Når der ikke er nogen bas med, har organisten heldigvis den musikalske bund ved sine fødder, hvor han med fodpedalerne spiller bas. Det kan høres når specielt Storaas har solo på klaveret. Det skaber den helt specielle stemning på denne plade, der er fuld af power, energiudladninger, melodi og balance. Mjaaset Johansen på trommerne er en sand fornøjelse. Både som timekeeper, men også i kraft af hans afvekslende spil. Han spiller bla. med folk Maria Kannegaard, Håvard Wiik og Håkon Kornstad. Ham vil jeg lægge mærke til i fremtiden.
Steinar Nickelsen er på orgelet en god oplevelse, jeg kan ikke lade være med at tænke på amerikansk jazz når jeg hører ham. Som på triopladen Mis en bouteille á New York som han lavede sidste år, kan han som en af de få i norden i den grad mestre orgelet, som var han født på Hammond fabrikken.
Steinar Nickelsen: www.hammond.no
Park Grammofon: www.parkgrammofon.no

2008-07-02T19:00:00.000+02:00

Alex Riel har 50 års musikerjubilæum

Alex Riel Quartet featuring Charlie Mariano: Live at Stars (Cowbell Music)

Benjamin Koppel & Charlie Mariano & Alex Riel Trio: Blues & Ballads (Cowbell Music)

Trommeslageren Alex Riel har aftjent sin værnepligt, i første geled i dansk musik gennem 50 år. Det fejres i år med udgivelsen af 5 forskellige plader i 2008. De to første plader er med altsaxofonisten Charlie Mariano.Den 84 årige amerikanske saxofonist har ikke levet sit jazzliv i det skarpeste scenelys. Men han har hele tiden været med og præget jazzen på forskellige tidspunkter. Ligefra fra de helt unge dage i 40'erne og 50'erne hos bla. Stan Kenton og shelly Manne, videre til 60'erne sammen med den daværende hustru Toshiko Akiyoshi, for siden at kaste sig over rockinspireret fusionsjazz sammen med bla. Phillip Catherine og Eberhard Weber. Det er i den periode hvor Alex Riel lærer Mariano at kende.

Den første plade er en liveoptagelse fra det regionale spillested Stars i Vordingborg fra sidste år. Det er en intens plade, der vækker en lyst i en til at have overværet den koncert. Det er meget slående at Mariano på ingen måder lyder som en 84 årig "has been", men derimod som en vital og fortællelysten saxofonist med både tempo og temperament. Jesper Lundgaard passer bassen, som han har gjort for Riel de sidste mange år og han er rocksteady. En ny mand hos Riel er derimod pianisten Jacob Karlzon der bla. spiller hos Viktoria Tolstoy og Peter Asplund. Han er en sand fornøjelse. Han giver musikken flow og power og passer dermed perfekt til Riels spil, der altid har balanceret på kanten mellem det elegante og lette og det kraftfyldte.

På den anden plade er de samme musikere gået i studiet, men har taget en anden altsax med, nemlig Benjamin Koppel, der før har spillet op til anden ældre herre og altsaxofonist; Phil Woods. Alle numrene er skrevet af Benjamin Koppel pånær den sidste og bedste af numrene, WC Handy's tilsyneladende uopslidelige St. Louis Blues. Det er en svedig og funky version de fem musikere får smidt af sig. Koppels numre er selvfølgelig ikke dårlige. Der er blandet elementer af både europæisk folkemusik og klassisk musik ind i foretagendet. Da pladen hedder Blues & Ballads er det også det man får at høre, de to altsax'er levner fin plads til hinanden de duellerer ikke, men støtter hinanden i at opbygge stemninger.

Bonusinfo:

Alex Riel spiller to aftener på Copenhagen Jazzhouse under Cph. Jazzfestival. D. 9. og 10. juli er han i selskab med Phil Woods (sax), Bobby Watson (sax), Benjamin Koppel (sax), Kenny Werner (piano) og Pierre Boussaguet (bas)Alex Riel: www.alexriel.dk

2008-07-01T21:52:00.001+02:00

På Roskilde og i Maribo
Babylove & The Van Dangos: Lovers choice (Megalith/Gateway)
Jazz Five: Live '08 (Calibrated)
På torsdag går det igen løs på Roskilde Festival og blandt de optrædende finder man Babylove & The Van Dangos, der er albumaktuelle med pladen Lovers choice. Den udgives på det spanske! pladeselskab Megalith, der er i eliten indenfor europæiske reggaeudgivelser. Babylove spiller skainspireret reggae. Tempoet er helt dernede, hvor man kan gå godt ned i knæene og lade sig forføre af bassen og rytmen. En vigtig del af bandet er blæserne, hvor saxofonisten Johan Bylling Lang er en af de to faste blæsere, den anden er basunisten Kristian Rinck-Henriksen. Trompetisten Thomas Caudery er med på tre numre, bla. Fuel to the fire, der godt kan anbefales til download. Det kan Number One med sangerinden Doreen Shaffer også, hun er idag 75 år og var helt tilbage i 50'erne med til at starte det legendariske Jamaicanske band The Skatalites, der skabte fundamentet for genren ska.
Bylling Lang der bla. tidligere har spillet med vanvidshiphopperne Ikscheltaschel, er også albumaktuel med Jazz Five der lige har udgivet deres anden CD Live '08. Hvor Babylove hører hjemme på Roskildes Odeon scene, er Jazz Fives scene en helt anden. Det er et partyorkester, der spiller numre som Dr. Johns Junko partner, Louis Prima's I wanna be like you, Chuck Berry's You never can tell men også trad.klassikere som St. James Infirmary og On the sunny side of the street. Med andre ord er det musik der fungerer bedst med fem øl indenbords og et dansegulv i nærheden. Pladen er fin som et salgsprospekt der skal skaffe job ude i landet, som lytteplade hjemme i stuen holder den ikke. I levende live er bandet uden tvivl underholdende, og har bla. haft stor succes på Femø Jazzfestival.
Bonusinfo:
Babylove spiller bla. på Silkeborg Reggaefestival d. 16. august.
Jazz Five kan opleves på Maribo Jazzfestival d. 18. juli, Femø Jazz d. 2. august og flere andre trad. jazz festivaler.
Babylove & The Van Dangos: www.myspace.com/babylovethevandangos
Jazz Five: www.jazzfive.dk

2008-07-01T20:45:00.002+02:00

Jazz og historier for børn

Katrine Suwalski: Trommetroldens sange (Cope)

Jazzmusikere og børnemusik er ingen dårlig cocktail. Det har bla. trioen Djanzz med stor tydelighed vist. På denne plade, hvor Katrine Suwalski har skrevet sang og musik, møder vi Trommetrolden der har det dejligt i sin trylleskov. Men der er alligevel noget hun går og ønsker sig. Nemlig at blive ven med nogle menneskebørn. Derfor tager hun ind til byen en dag. Her følger vi så Trommetrolden i de 18 sange. Musikken bliver spillet af Katrine Suwalski (sax) og flere musikere fra hendes 12 år gamle band Another world. Ayi Solomon (perc), Jens Skou Olsen (bas), Benita Haastrup (trommer og perc) og Rikke Schelde på piano og ikke mindst sang. Hendes lyse, lidt spinkle stemme er fin til historien om Trommetrolden.

Min gæsteanmelder og datter Signe på 5 år har fældet sin dom over pladen: "Jeg synes at den er go'!"

På hjemmesiden kommer der tegninger man kan farvelægge og spil. www.trommetrolden.dk

2008-07-01T20:19:00.001+02:00

Jazzens lette kavaleri
Mindi Abair: Stars (Peak/Universal)
Marlango: My electrical morning (Universal)
I USA har man i musikbranchemagasinet Billboard to jazzhitlister, den ene hedder Top Jazz Albums og den anden hedder Top Contemporary Jazz. Hvad der helt præcist skiller de lister ad, er ikke helt gennemskueligt for mig. Udover at der på Contemporary listen nok findes det mere pop-prægede eller smoothe jazz. Her finder man på denne uges 12-plads Mindi Abair's nyeste plade Stars. Den har jeg også fået mellem fingrene. Det er en blandet oplevelse. Pladen er delt mellem 5 vokalnumre og 6 instrumentalnumre. Mindi Abair kan nemlig ud over at synge også spille saxofon. Har man, som jeg lyttet til David Sanborn i 80'erne og ovenikøbet holdt rigtigt meget af det, selv når han var glat, så er det ikke noget problem at sluge instrumentalnumrene. De er udstyret med nogle lækre poppede arrangementer, unmiddelbart har hun nok mere til fælles med Moonjam end med David Sanborn. Hendes udtryk er dog mere temperamentsløst. Vokalnumrene er fuldstændigt ligegyldige, og behøver ikke flere kommentarer, da de vil være lige så overflødige som sangene.
Marlango er en spansk gruppe der har taget navn fra den introduktion som Tom Waits lavede til sangen I Wish I Was In New Orleans, ved en koncert i Sydney i 1979. Langt ude måske, men også bandets måde at signalere på at man er inspireret af det samme univers som Waits. Her er whiskyen dog skiftet ud med en cocktail. Musikken er let og ukrukket håndspillet pop, med elementer af country og jazz. Undervejs er der en tendens til at det bliver kedeligt, da numrene stort allesammen bliver afviklet i et dovent mediumtempo. Kan til nød bruges til en grillaften, mens man venter på at kullene bliver varme.
Mindi Abair: www.mindiabair.com
Marlango: www.marlango.net

2008-06-25T18:54:00.002+02:00

Lou Reed sammen med John Zorn
New Yorker klubben The Stone præsenterer koncerter med eksperimental og avant-garde musik. Saxofonisten mm. John Zorn er meget engageret i klubben. Han står bag en serie CD'er der er udgivet til støtte for klubben og den seneste indeholder et møde fra januar i år mellem John Zorn og to andre New Yorker legender; Lou Reed og Laurie Anderson. Lou Reed er ikke fremmed overfor avant-garde musikken, han var allerede i 60'erne blandt foregangsmændende med at inkoorporere avant-garde med rock i gruppen Velvet Underground. Laurie Anderson er avant-garde, næsten ligegyldigt hvad hun har lavet. Pladen indeholder 3 numre. Lou Reed holder sig kun til guitaren, Laurie Anderson til violinen og electronics og John Zorn holder sig til sax'en.
De tre musikere kan opleves i Milano d. 24. september, hvor de sammen med Marc Ribot, Greg Cohen, Kenny Wollesen og flere andre spiller på http://www.teatroarcimboldi.it/
Pladen kan købes ::HER::
Fotos fra koncerten

2008-06-24T21:38:00.002+02:00

Sydsvensk jazzeksplosion
Various Artists: KOPAcoustic Music from the KOPAfestival volume 1 (Kopasetic)
Various Artists: KOPAlectric Music from the KOPAfestival volume 2 (Kopasetic)
Det sydsvenske pladeselskab Kopasetic holdte i efteråret 2006 en festival hvor deres kunstnere optrådte i forskellige sammenhænge. Ud af det er der kommet to CD'er. Den ene med overvejende akustisk (en elektrisk guitar er dog med) og den anden med elektrisk jazz. På den akustiske er den første kunstner Krister Jonssons Trio med cellisten Svante Henryson som gæst på scenen. Det er meget smuk musik de spiller. Vores egen Lotte Anker spiller sammen med Footloose og den sidste konstellation på pladen er saxofonisten Cennet Jönsson kvartet der er suppleret med Dave Liebman, der er mest kendt for den musikalske opdragelse han fik hos Miles Davis. De to saxbetvingere starter ud med noget der lyder som to enormt oppustede haner der i en hønsegård, forsøger at blæse den anden ud med den højeste tone. Men da det ikke lykkes for nogen af dem, skifter musikken hurtigt karakter og de to mødes i et forrygende sammenspil. Wauw siger jeg bare. Det er fedt at læne sig tilbage og nyde to saxofonister der virkelig forstår at kæfte op.
På den elektriske plade er den første gruppe LIM, med Henrik Frisk på tenorsax, David Carlsson på bas og Peter Nilsson på trommer, de suppleres med Marc Ducret på hårdt spændt og potent guitar. Vi kender Ducret herhjemme for samarbejdet med Stefan Pasborg. Her er det dog ikke så vildt som hos Pasborg. Det store højdepunkt på pladen er nummeret Elektra med Elektra Hyde, gruppen består af Peter Danemo (trommer), Krister Jonsson (guitar), Staffan Svensson (trompet) og Johannes Lundberg (bas), de supplerer alle fire med electronics. Der står på pladeselskabet Kopasetic's site at der kommer en plade med dem i 2007, men den er desværre ikke udkommet. De bevæger sig i et spændende stemningsfyldt elektro-akustisk felt. Kom så med den plade...!
Pladen slutter med en 20 minutter lang frisymfoni med guitaristen Anders Nilsson's Aorta og hvilken finale! Mattias Carlsson på sax, David Carlsson på bas og Peter Nilsson på trommer er med på at give den gas. Det er tung jazz med et rockgroove, der som en slange sniger sig igennem natten.
Bonusinfo:
KOPAfestival afholdes i år i dagene 2. til 4. oktober i Malmö og Lund med bla. Stroman/Jönsson New Project og Triple Bass Fantasy.
Kopasetic: www.kopasetic.se

2008-06-23T18:09:00.000+02:00

Langhåret Jazz
Secret Oyster: Live in The USA 2007 (Calibrated)Fusionsmusikken er til tid og evighed rodfæstet i 70'erne med Weather Report og Return to Forever som de to store spydspidser. Herhjemme kunne vi også være med. Secret Oyster med Karsten Vogel på sax og Claus Bøhling på guitar i spidsen var Danmarks bedste bud i den teknisk krævende genre. Fusionsmusikken afgik dog ved døden i midt-80'erne, og kun enkelte holdte stædigt fast i genren.Idag kigger fusionsmusikken igen frem fra kulisserne. Return to Forever er lige nu på den store reunion-tour og Secret Oyster bliver dyrket så meget i USA, at hele deres bagkatalog blev genudgivet i USA på CD for 2 år siden. Sidste år blev de så inviteret til en festival i staten New York. Koncerten i USA der var deres første i 30 år foreligger nu på CD. De spillede også nogle enkelte koncerter i DanmarkPladen er skæmmet af en lidt dårlig lyd, men når man først har vænnet sig til det, imponeres man af det høje niveau de spiller på. Det er ikke uforståeligt at de blev store i 70'erne, ikke bare i Danmark, men også ude i Europa. Legendariske Ole Streenberg passer stadig trommerne. Jess Stæhr er skiftet ud med Assi Roar på bas og Kenneth Knudsen er skiftet ud med Daniel Fridell på keyboards.Velkommen til en seriøs omgang udspacede enormt lange guitarsoli, Vogels heliumsax og nogle tågede keyboardklange. No wonder, at der blev røget så meget stærk tobak dengang. Det her er definitionen på langhåret jazz.
Bonusinfo:
De spiller på Karens Minde Kulturhus d. 5. juli kl. 19.00 i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival. Her er det Christoffer Møller der klarer tangenterne.

2008-06-20T20:30:00.003+02:00

Fynsk blomsterbed
Valentine Quartet: Playsongs (Music Mecca)
Valentine's Day eller My Funny Valentine, her kommer vi til at tænke på kærlighed i relation til Valentine. Det gør man også når det gælder Valentine Quartet. De to styrende medlemmer, sangerinden Hanne Hammer og bassisten Niels Ryde er gift med hinanden og materialet som de har valgt at kaste sig over, dufter af kærlighed.
To af sangene er taget fra Niels Rydes fænomenale 2006-udspil Everything I love, hvor Waltz for Jane og Home var uden sang, nu er der føjet tekster til. Hanne Hammers vokal er er mørk og sensuel. Hun er en klassisk skolet sangerinde med styr på stemmen og tillige en behagelig ro. Materialet er en blanding af standards som Come rain or come shine og Someone to watch over me, lidt brasiliansk som How insensitive og Summer samba, lidt Bacharach som Alfie og egenkomponerede ting som de i starten nævnte.
Materialet er som et blandet blomsterbed, men da mulden under blomsterne er af den samme slags bliver der også en sammenhæng. Jakob Broholm spiller på pianoet, Nikolaj Bundvig på trommerne og Svend Hulthin gæster med sin guitar på nogle numre.
Du kan downloade Waltz for Jane ::HER::
My Space: www.myspace.com/valentinequartet

2008-06-20T20:13:00.002+02:00

Canadisk eksil-trommeslager
Kevin Brow: Koptor (Fresh Sound New Talent)
Han er fra Canada, men har været bosiddende i Danmark de sidste fire år. Kevin Brow er jazztrommeslager og aktuel med en CD med sin gruppe Koptor, der består af tre musikere, der holder til i New York. Det drejer sig om Eivind Opsvik på bas, Jacob Sacks på piano og Rob Mosher på sax. Kevin Brow er meget aktiv på den københavnske jazzscene, hvor han bla. spiller sammen med Graig Earle, Jacob Anderskov, Mikkel Ploug og Jeppe Skovbakke. På den nye plade spilles der udelukkende musik af Kevin Brow. Kompositionerne er af den åbne, undersøgende og melodiske slags. I kraft af at Brow har valgt så stærke medspillere får musikken også ind imellem vinger og kommer godt op at flyve.
Kevin Brow og Koptor er et spændende bekendtskab. Brow spiller både teknisk krævende og flydende intelligent trommespil. Der lægges en behagelig fyldig, men ikke hårdtslående bund. Det er en fornøjelse at der stadig er højt kvalificerede udenlandske jazzmusikere der søger mod Danmark, så der til stadighed kommer ny og spændende inspiration ind i det dejlige danske vidtfavnende og -flagrende jazzmiljø.
Bonusinfo:
Han spiller med Koptor d. 8. juli på Blågårds Plads under Cph. Jazzfestival, hvor det dog er Jacob Anderskov der klarer pianoet og Pete Robbins der mestrer saxofonen.
Kevin Brow: www.kevinbrow.com
My Space: www.myspace.com/kevinbrow

2008-06-18T22:20:00.000+02:00

Lars Møller vinder jazzkomponistpris i Florida

Den 41 årige saxofonist og komponist Lars Møller vandt 1. prisen for big band kompositionen "Folk song no 1", der blev opført ved det internationale jazzkomponist symposium i Tampa Florida i weekenden.
"Jeg er specielt beæret over prisen, fordi en af Big Band musikkens "grand old men" Bill Holman og den måske mest spændende nutidige komponist Jim McNeely sad i juryen... Med den øjeblikkelige dollar kurs er det pekuniære udbytte af prisen dog til at overse", udtaler Lars Møller.
Folk song no 1, der bruger den danske sang "Marken er mejet" som udgangspunkt, blev oprindeligt skrevet til Europea Youth Jazz Orchestra, som Lars Møller var leder af på en turne i Europa og Kina i 2007. Musikken fra denne turne kan høres på en CD, der er på trapperne hos music mecca. International Jazz Composers' Symposium er siden 2006 blevet arrangeret af The Center for Jazz Composition på University of South Florida. http://centerforjazzcomp.arts.usf.edu/default.asp?n=intljazzcomposers

2008-06-16T21:32:00.001+02:00

Hed aften med Petrucciani i NYC
The Michel Petrucciani Trio: Live at The Village Vanguard (Immortal/Soundcarrier/Bonnier Distribution) DVD
Den lille franske pianist Michel Petrucciani nåede i sit 36 årige liv at betage rigtigt mange. Hans på en gang dynamiske, kraftfulde og lyriske spil gjorde ham til en af de mest feterede pianister i 80'erne og 90'erne. På denne DVD, der er en live optagelse fra New Yorkerklubben Village Vanguard en september aften i 1986, er han i selskab med bassisten Palle Danielsson, der er mest kendt for samarbejdet med Keith Jarrett og trommeslageren Eliot Zigmond, der er mest kendt for at have siddet bag Bill Evans. Netop Jarrett og Evans er to pianister man kommer til at tænke på, når man hører Petrucciani. Evnen til at holde sine soli i live så længe som Petrucciani er imponerende. De dør ikke ud og det er utroligt, når der kun er 5 numre på den 53 minutter lange DVD. Der er tid til udfoldelse og konstant flytter musikerne sig afsted.
Guitaristen Jim Hall er gæst på to numre og han er måske ikke den mest ophidsende guitarist, men det er ligegyldigt, for det er de tre andre der brænder sig fast på nethinden. Lyd- og billedkvalitet er efter 80'er forhold i fin kvalitet. Denne DVD kan klart anbefales elskere af triojazz. Der findes iøvrigt en plade fra Blue Note med en koncert på samme sted og med den samme trio optaget to år tidligere.

2008-06-16T20:43:00.002+02:00

Benjamin Koppel i internationalt selskab
Koppel/Piromalli/Kornazov/Andersson/Humair: European Jazz Factory (Cowbell Music)
Koppel/Bley/Andersson/Mazur/Nilsson: Contemplation (Cowbell Music)
Saxofonisten Benjamin Koppel har et plademæssigt aktivitetsniveau som kun få herhjemme. De seneste par år har han lavet plader sammen med internationale kapaciteter som Larry Goldings, Daniel Humair og Phil Woods. I år har han allerede udsendt en plade sammen med Alberte Winding.
Nu er han atter aktuel med to vidt forskellige plader. Den første European Jazz Factory er sammen med fire europæiske musikere; Gueorgui Kornazov fra Bulgarien på basun, Cedric Piromalli fra Italien på piano, Thommy Andersson fra Sverige på bas og Daniel Humair fra Frankrig på trommer. 3 af pladens 12 numre er komponeret af Thommy Andersson, resten er signeret Benjamin Koppel. De har lavet nogle numre, hvor musikerne på meget kvalificeret vis får mulighed for at vise deres evner ud i frigjorte improvisationer. Der er hele tiden en ro og puls der får musikken til at hvile. Kvintetten optrådte for nylig i Paris på et udsolgt Sunset/Sunside.
Den anden plade er også med et stærkt hold; Paul Bley på piano, Marilyn Mazur på percussion og trommer og de to svenskere Thommy Andersson på bas og Peter Nilsson på trommer. Koppel spiller både på sopran- og altsax, samt tubax, der en bassaxofon. Paul Bley er om ikke kongen free jazz, så ihvertfald en af de allerstørste og han har aldrig været fedtet med sit talent. Vi har feks. før hørt ham på danske plader med NHØP i 1973, Fredrik Lundin i 1990 og Kresten Osgood i 2007. Contemplation er en opvisning i moderne free jazz og måske ikke den nemmeste plade at komme ind på for den jazz-utrænede, men der bliver spillet på meget højt plan og når man først får den ind i øret sker der en masse.
Bonusinfo:
Benjamin Koppel er som vanligt meget aktiv under Copenhagen Jazzfestival, hvor han bla. spiller to aftener på Copenhagen Jazzhouse sammen med Alex Riel, Kenny Werner, Bobby Watson og Pierre Boussaguet.
Cowbell: www.cowbellmusic.dk
My Space: www.myspace.com/wwwmyspacecombenjaminkoppel

2008-06-16T18:19:00.002+02:00

Esbjörn Svensson 1964-2008
Det var et chok, da jeg i går aftes fik at vide at den svenske pianist Esbjörn Svensson var død ved en drukneulykke i den stockholmske skærgård. Hans betydning for svensk, skandinavisk og international jazz har været kæmpestor.
Udgangspunktet var i den femten år gamle trio med Magnus Öström på trommer og Dan Berglund på bas, her blandede de pop, rock og elektroniske eksperimenter med triojazz inspireret af så forskellige folk som feks. Thelonious Monk og Keith Jarrett. Denne unikke blanding har givet dem et stort publikum i Europa (specielt England og Tyskland) og USA, hvor de som eneste europæiske gruppe nogensinde var på forsiden af det stokkonservative og ærkeamerikanske jazzmagasin Downbeat i maj 2006.
Den første plade When everybody has gone blev lavet i 1993 i Sun Studio i København. Men det var først fra From Gargarins point of view fra 1998 at de skabte deres unikke stil og lyd. De har lavet 11 plader, hvor højdepunktet er Seven days of falling fra 2003, der også var med til åbne porten til USA. Samme år udkom koncert DVD'en Live in Stockholm der indeholder en koncert fra 2000 optaget på Nalen i Stockholm. Deres 12. plade er allerede indspillet og skulle efter planen udsendes til september.
Trioen der i starten hed Esbjörn Svensson Trio for siden at ændre navn til E.S.T. modtog et hav af priser. Sidst de spillede i Danmark var d. 4. juli 2004 i Glassalen i Tivoli under Copenhagen Jazzfestival.
Læs et af de sidste interviews med Esbjörn Svensson på det svenske Lira's site: http://www.lira.se/article.asp?articleid=2226

2008-06-08T15:42:00.000+02:00

Stor succes for Calibrated ved DMA Jazz
Ved fredagens Danish Music Awards Jazz på det nyrenoverede Copenhagen Jazzhouse blev pladeselskabet Calibrated de helt store vindere. De hjemtog 3 ud af 4 mulige priser. Den sidste tog pladeselskabet Stunt, hvor trioen rosendal.earle.templeton fik prisen for årets bedste danske jazzplade med CD'en Tide. Det er iøvrigt Peter Rosendals eneste udgivelse på Stunt, resten har han udgivet på Calibrated.
Lennart Ginman var en veloplagt vært ved aftenens show, hvor han både underholdte med anekdoter, fakta og personlige holdninger.

2008-06-08T15:41:00.001+02:00

Årets første vinder på scenen var Martin Lutz Group, der med deres Where are the trumpets vandt kategorien Årets Cross-over udgivelse, det var en meget stolt og overrasket Martin Lutz der modtog prisen for en glad plade med rødder i både afrikansk musik og dansk folkemusik.

2008-06-08T15:39:00.000+02:00

Den næste musiker der modtog en pris var Niels Lyhne Løkkegaard for pladen Light Airborne, det var i kategorien Årets nye danske navn. Løkkegaard er måske ikke så ny længere, men pladen er den første i eget navn.

2008-06-08T15:37:00.001+02:00

Jesper Thilo fik overrakt IFPI's ærespris af den gamle ven og kollega Niels Jørgen Steen, der holdte en længere tale om Thilos unikke indsats i det danske jazzmiljø. Thilo spillede efterfølgende et par numre med hustrioen, der bestod af Morten Lund på trommer, Peter Rosendal på piano og Mads Vinding på bas. Thilo kom iøvrigt på scenen igen senere på aftenen, hvor han spillede sammen med Christina von Bülow.

2008-06-08T15:36:00.000+02:00

Pianisten Søren Kristiansen fik magasinet Jazzspecials pris for årets danske jazzplade. Han fik den for den meget overraskende solopianoindspilning With a song in my heart, der udkom i efteråret. Det var Jazzspecials anmeldere der havde valgt Kristiansens plade.

2008-06-08T15:34:00.001+02:00

Peter Rosendal blev hædret af DJBFA (Danske sangskrivere og komponister) som årets komponist. Han fik overrakt prisen af Pernille Bevort. Rosendal havde i det forgangne år udgivet pladen Solo og triopladen Tide, plader som han med rette har vakt positiv opsigt med.

2008-06-08T15:33:00.001+02:00

Årets vokaljazzplade blev som ventet Sinne Eegs Waiting for dawn. Hun har i den grad erobret de danske jazzelskeres hjerter i det forgangne år. Sinne Eeg var også på scenen for at synge og holdte sig til det mest jazzede i hendes repertoire og det var ikke ringe!