New Rave gone wrong

Happiness hit me on the first day that we met, she was sitting in my kitchen with a face I can't forget

2009-12-16T00:29:00.002+01:00

Da min mormor døde var jeg ikke så gammel at jeg havde fået spurgt hende om alle de ting jeg ville ønske jeg kunne spørge hende om nu. Hun betød alverden for mig, og hun boede inde i stuen. Og jeg er stadig fascineret af alle de historier jeg hører om hende. En dag, når jeg får tid, vil jeg sætte mig ned og skrive alt det ned jeg ved om hende. Og jeg må huske at fortælle om følelsen ved at nulre fingrene igennem hendes hår.

Da hun var ung lå køkkenet der hvor mor har soveværelse nu. Mormor sad på køkkenbordet og spiste bolsjer og kiggede ud på træerne i haven.

Tante Lisse siger mormor altid sad og spiste bolsjer i køkkenet og kiggede ud i haven. "Sidder du nu der og smasker bolsjer igen, Ellen?"

No sleep 'till Hammersmith!

2009-12-12T17:04:00.002+01:00

Hrm, det her eksamenshalløj... Jeg undervurderede det vist lidt. En anelse. Det er godt nok anderledes end på teknisk skole.

Fordi jeg bailede tidligere for at besøge Johan i England, og derefter ikke kunne få den hvide computer til at installere en dum lortedriver er jeg nu stuck på at skrive 25 siders-lorte-teknisk rapport. Inden mandag. Jeg har skrevet 4 sider. Til gengæld har jeg røget 20 cigaretter og drukket 8 kopper kaffe.

Anyways, de lidt særlige omstændigheder gør at jeg synes ting er lækre som jeg normalt ville ryste lidt på hovedet af. Hvid pasta med smør. TV2 Charlie (desværre er der bare ikke tid til at se "Små og Store Synder" i dag... :(((( ). Bukser med elastik i maven. Og Sugababes!

Og det er nok det. Normalt kan jeg finde på bedre alternativer til alle disse ting (arh, med undtagelse af TV2 Charlie). Men jeg har det som et vildt dyr der forsøger at skrive en teknisk rapport over 1000 linjers Java. Ingen æstetik. Blot primal overlevelse.

Måske er det derfor jeg aldrig synes Sugababes "Freak Like Me" har lydt bedre. Selvom det i og for sig blot er rent rip off af Tubeway Army's "Are 'Friends' Electric?" med engelske pige der stønner henover.
Så nu poster jeg den. Og "Are 'Friends' Electric" til dem af jer der ikke har eksamen.

Sugababes - Freak Like Me
Tubeway Army - Are 'Friends' Electric?

BTW: Flere har gjort mig opmærksom på at jeg bør skrive at pladeselskaber og kunstnere er velkomne til at kontakte mig hvis de ikke ønsker at jeg giver folk mulighed for at lytte til deres musik. Hermed gjort.

Tycho Brahe

2009-12-08T22:45:00.003+01:00

1 x rodbehandlingsplombe der er forsvundet. Højest sandsynligt imens jeg spiste morgenmad. Altså ind i munden. Medfører vampyrskarp kant på tanden. Og endnu en dyr tur til tandlægen i Sverige.

1 x Machintosh der muligvis er dygtig til at være på photo booth, facebook og Google reader samtidig, men ikke gider hjælpe mig med eksamensagtige ting.

2 x eksamen i fare pga manglende computeregenskaber. Min reaktion: Besøg på Teknisk Skoles hjemmeside. Ikke for IT-supportens skyld.

1 x Dell PC afgået ved døden. Og 7 timer brugt på at redde den fra det uigenkaldelige

1 x megabums under øjet. Faktisk nærmere en byld.

1 x punkteret cykel

1 x kakaomandler fortæret. Endnu en bums forventes i morgen.

Flere Frygtelige Facebookgrupper

2009-12-08T12:55:00.000+01:00

Takke være min kære familie (gudskelov semi-langt-ude!) er jeg i denne uge faldet over følgende Facebookgrupper.

for os mænd og kvinder som godt kan lide lidt fræk dominans i sengen,

vi er stolte af at være det land der drikker mest

Så læng' vi' æ stiew, æ vi i liew

Og min personlige favorit:
For alle personer der ikke har noget imod Landmænd

Det kunne blive et fast månedligt indslag... Hvad siger I?

All of the time you thought I was sad, I was trying to remember your name

2009-12-01T20:42:00.001+01:00

Arrays of your new lover

2009-11-25T15:19:00.012+01:00

Til al held fandt jeg en koncertbillet på Svingninger dagen inden koncerten. Jeg stod foran beslutningen om at tage alene afsted eller forsøge at hægte mig på nogen andre jeg vidste skulle til koncerten.

Jeg valgte det første. Endda i en sådan grad at jeg sneg mig rundt langs væggene og kiggede ned i gulvet, for ikke at tiltrække mig opmærksomhed fra snakkesaglige venner. Jeg ville faktisk gerne være der alene. En følelse der gik igen hele aftenen igennem.

Jeg endte ganske tilfældigt med at stå foran scenen uden at behøve møffe ind foran nogen, og blev så stående i den times tid der gik før Grizzly Bear skulle spille. Desværre er andre ret glade for at møffe, og der er ikke noget der giver mig mere myrekryb end at kunne mærke fremmede pigers lange hår og svedige kroppe på mine bare arme. Derfor måtte jeg gentagne gange tage halve skridt bagud, blot for at få en ny møvrepiges lange hår og vuggende hofter på alt for tæt hold. Til sidst kunne ikke engang mine 10 cms hæle (som jeg havde taget på blot for at have en højdeavance) redde det tidligere gode udsyn. Og Chris Taylor og Chris Bear så jeg ikke mere til den aften.

Jeg hadede alle der stod omkring mig. Kæresteparret der slog hofterne sammen i en bovlam dans, pigen foran mig der dansede en slags Mr Bean-agtig dans der bevirkede at hendes bagdel til stadighed bumpede ind i mine lår (!?). Venindeparret ved siden af mig, der snakkede og råbte koncerten igennem Faktisk snakkede alle omkring mig, hvilket især irriterede under 'Deep Blue Sea'.

Jeg prøvede alle mine tricks. Spidse albuer, spændte ben, sidelænen, tyssen. Som det muligvis kan forventes foran til en koncert på Store Vega, så går folk ikke sådan lige væk.

Men efter første del af koncerten, slappede jeg mere af. Sikkert fordi musikken i højere grad distraherede mig.
Og det var rigtig godt. De spillede 'Colorado', den sang de har lavet der betyder allermest for mig. Omend det lød ret kedeligt, og de slet ikke fik de nuancer i sangen frem som jeg forelskede mig i. Men det opvejedes af en fantastisk udgave af 'Fix It' som jeg ikke har hørt siden i biografen i Paradisgade, og en endnu bedre version af 'On A Neck, On A Spit'.

Men skidt med det. Dette er ikke en anmeldelse. Det er endnu en kærlighedserklæring. Om end en mere trist en af slagsen end det plejer at være når det omhandler de sødeste drenge i Brooklyn.

For de er blevet så populære. Både i sange og i publikum. Og det er ikke fordi jeg ikke længere vil høre dem fordi de er blevet et Soundvenue-band.
Men jeg betragtede publikum og bandet med en ekskærestes øjne. Jeg foragtede publikum fordi de ikke havde samme forhold til musikken som jeg (godt for dem!) og fordi de tydeligvis (hvad jeg kunne forstå på deres snakken under koncerten...) var kommet for at høre Veckatimest og Yellow House-hittet Knife. Jeg kunne ikke forstå bandet at de hellere ville have en koncertsal fyldt med, hvad en ven kaldte iByen-segmentet, end en lillebitte sted med bare dem der var allermest dedikerede.

(Jeg vil gerne understrege at jeg logisk set godt forstår den fyldte koncertsal er det bedste, og jeg egentlig også er overbevist om de gerne ville spille et lille sted hvis de fik muligheden. Og at jeg godt forstå at der ikke er nogen måde at sortere i publikum på)

Men det er mest af alt frustrerende. At jeg logisk set ikke har nogen grund til at have været i det mystiske humør. At jeg ikke har argumenterne i orden for at hade folk, blot fordi de ikke har boet i Yellow House, eller ligget i dagevis og kigget i loftet til Horn of Plenty. Eller blot købt cderne i den kronologiske rækkefølge.

Men det gør jeg altså. Bear with me... (hø.)

PS. On a more positive note, så er opvarmningsdamen St Vincents sang 'Actor Out of Work' rigtig rigtig fin. HypeMachine er fyldt med links, så denne gang slipper jeg vist for at uploade...

You got the Love

2009-11-21T22:23:00.005+01:00

Florence + The Machine er en kunstner jeg SLET ikke er faldet for. Jeg har længe syntes hun er sådan et lidt tarveligt Soundvenue-fænomen.

The xx er også noget der er gået lidt forbi mig. Bevares, jeg synes da deres sange er rigtig fine, og kan egentlig rigtig godt lide deres lyd, når de ikke lyder som en boy/girl udgave af Interpol. Men sangene har har bare ikke for alvor sat sig fast hos mig. Endnu. Det skal lige siges at jeg måske også var den sidste i verden til at lytte til dem.

Men når det af sagt... I aften sad Søren og jeg og henholdsvis nøs (mig) og hostede (Søren), og underholdt os med Youtube. På Island Records kanal fandt vi denne fine video.

Florence + The Machine - You've got the Love (The xx remix)

Det er The xx remixet af Florences' udgave (som var meget lidt imponerende!) af det gamle Haçienda hit "You Got The Love" af The Source. Og jeg må faktisk indrømme at de er sluppet rigtig godt fra det. Men I kan selv bedømme den, og hvis I kan lide den kan I hente den som mp3 inde på hyperen...

The Source feat Candy Santon - You Got The Love

I'm #1, so why try harder?

2009-11-21T21:30:00.006+01:00

Jeg er blevet forkølet. Eller måske er det svineinfluenza? Det føles ikke som influenza, men jeg har også en teori om at mit immunforsvar pt er en stærkt som en cyborg. Så måske er min krop så stærk at en omgang svineinfluenza kun føles som forkølelse denne gang.

I går var jeg til hvad der endte med at være en fest hos min veninde. Hun havde spændende nyt til mig, nemlig at jeg var nummer fire på HypeMachines liste over mest aktive brugere i Danmark.

Jaja, det er ikke et kvalitetsstempel eller noget. Men sammenholdt med at denne skodblog ofte ligger på deres top-50 over mest populære musikblogge i verden (?!?!) må jeg nok bare konkludere, at det mere handler om at lægge mp3er ud som folk ikke gider betale for, end at skrive noget fornuftigt... :P

Nå, for at fejre at japanske og amerikanske teenagers stadig gider stjæle musik sammen med mig, får I her lige noget mere. To gode sange, der sammen med en god flaske absinth kan fuldende enhver lørdag aften...

MP3: Spank Rock - Coke & Wet
MP3: Chicks on Speed - Wordy Rappinghood

I dont play guitars...

2009-11-18T23:48:00.002+01:00

Men jeg kan godt lide at bruge gaffatape. Og jeg vil vældig gerne lære at bruge en talkbox...

Peter Frampton-style

Er der nogen der har een de ikke bruger?

Anyways - i sidste ende er jeg nok mere en gaffatape person...

I'd rather go naked - and all that jazz

2009-11-18T23:14:00.005+01:00

Kære modeblogger,

Uanset om dine pels er "vintage" (aka. fundet i en genbrugs), er det stadig en pels. Du støtter stadig op om at det er okay at gå i pels.

Nogle af de svar man finder på at pels bare er superduper bliver mere og mere kreative. Se bare her:

"Et helt andet aspekt, som vi også i disse tider skal huske på, er faktisk miljøet. Når vi kasserer en pelsjakke (hvilket man vel først gør, når hårene falder af, for de fleste mennesker er pels stadig forbundet med noget eksklusivt man ikke bare smider ud), så kan den brændes som det naturprodukt den er.
Når vi derimod kasserer alle vores billige pleatherjakker, så afgiver det MEGET mere forurening -og skader derfor miljøet for ALLE, både dyr og mennesker."

OMG, det er noget nært det dummeste jeg nogensinde har hørt. Kære læsere, må jeg ikke få jeres mening her?!?!?

I hvert fald har jeg netop svaret Camille følgende:

"Jeg har først lige set din kommentar nu. Brænder du dine ting i syntetisk læder? Jeg gør nemlig ikke.
Det virker lidt bagvendt at anskue det på den måde. Jeg mener - så vidt jeg ved vil der også være en ganske bemærkelsesværdig CO2-udledning ved minkavl, som der er ved al dyrehold. Og jeg vil faktisk godt love dig at miljøet ville have bedre af at du brænder en jakke, eller hvad det nu er du mener, end driften af en pelsfarm med x antal dyreenheder.

Hvis der skal diskuteres miljø i denne sammenhæng har du altså virkelig satset på den forkerte hest..."

Pippin

2009-11-12T17:09:00.003+01:00

Bob Willoughby

This is how you disapear, pt. 2

2009-11-11T00:59:00.008+01:00

Som nævnt i foregående indlæg, er der noget jeg går rundt og makker i for tiden. Men jeg synes jeg skriver så kringlet. Jeg håber jeg kan rette lidt op på det med dette indlæg.

Det gik i denne uge op for mig at der ikke er noget i fortiden jeg bebrejder. Hadet er væk, for nu. Lige nu er blot slørede billeder.

Når jeg kigger ud på gråvejret er det det samme gråvejr jeg så det efterår. Jeg venter på han kommer hjem med Otto. Han reparerer det gamle hus imens Otto og jeg sidder i stuen og betragter verden der går i forfald udenfor. Vi havde sikkert allerede dengang en mistanke om verden også gik i stykker indeni.

Men Otto er først en vigtig karakter i sidste del af historien.

Så vidt jeg husker var det kort tid efter vi havde været i Østtyskland, at han og jeg begyndte at tale om at bygge kælderen om til et beskyttelsesrum. Han snakkede om hvordan væggene skulle forstærkes, og jeg vidste bly var godt til at holde radioaktiv bestråling ude. Jeg kiggede på ham og følte at en atomkatastrofe ikke var det værste der kunne ske.

Tunge grå skyer. Af radioaktivt nedfald eller efterårsregn. Jeg får stadig fra tid til anden lyst til at bygge trygge, mørke huler jeg kan ligge sammenkrøllet i.

Jeg tænker på ham og Otto og kan mærke mine øjne svie og min mave vende sig. Nej, jeg hader ingen. Men jeg har tydeligvis ikke tilgivet mig selv at jeg ikke længere er hos dem.

mp3: Scott Walker - Farmer in the City

This is how you disapear

2009-11-09T18:29:00.005+01:00

Jeg er bange for mine indlæg tager mere og mere form af sørgelige stream-of-conciousness skriblerier. Men på den anden side har det nok aldrig været andet.

Jeg er nok ikke færdig med ham endnu alligevel. Som jeg sidder og forsøger at skrive den fjerde stopprøve. Prøven der potentielt giver mig lov til at gå til eksamen. Som jeg sidder her, lader mine tanker rive sig i en mere drømmende retning.

Scott Walkers "The Patriot" bliver luftige, mørke illustrationer til kvælende base- og subklasser. Public class GoodNews extends News, public class BadNews extends News. Men der er ingen nyheder.

Som nævnt er jeg ikke færdig med ham endnu. Når jeg forsøger at koncentrere mig, dukker han op bag i hovedet. Velmenende folk foreslår jeg taler med ham, men der er tydeligvis noget de har misforstået. Jeg er ikke typen der sidder i midtjyske haver og taler ud i den blå luft.

Men jeg mærker det i maven.

At jeg bare gerne vil hjem.

mp3: Scott Walker - The Patriot (a single) (Fra Tilt)

Om at have fået merit i retorik

2009-11-07T20:41:00.006+01:00

Som det slog mig en aften, har jeg svært ved at forklare mig. Og jeg har svært med at indse hvordan man bedst italesætter sig selv så andre folk vil lytte.

Tidligere har jeg troet parameteren var at man er ved at brænde op. Og det var ikke noget problem. "I burn for you, Isadora." har siden de tidlige teenageår været præmissen jeg lod mig selv opsluge af. Og sådan var det så. Hvad enten emnet var en dreng jeg var forelsket i, min familie (disse to første emner dog ofte med en noget ambivalent hads-/kærlighedstilgang), hvalfangst eller foie gras-ænder.

Men det virker som om ingen finder noget mere afskyvækkende end en ildsjæl. Hvis man brænder for meget og retorikken er for stærk griner folk af dig. Og det er frygteligt at blive latterliggjort når man for en gangs skyld siger sin mening og ikke er villig til at gå på kompromis.

Men en anden ting er vel også emnet man vælger at forsøge at gøre en forskel for. Efterhånden er det vist blevet sådan at man trygt kan gå ind i klimapolitikken, uden at folk synes man er særlig militant. Tværtimod er det sådan noget, der er for de kendte hvad AIDS-epidemien var for mere end 20 år siden.
Ydermere er CO2-bekymring en legitim årsag til at blive vegetar. Hvis man siger man har dårlig samvittighed over for dyrene, kunne man lige så godt erklære sig sindssyg.

Men selvfølgelig er der forskel på en ildsjæl og en kamikazepilot. Kamikazepiloterne opnåede ikke andet splittede atomer over Nagasaki og Hiroshima. Og jeg har fundet ud af at jeg har nemmere ved ikke at fremstå bims, hvis jeg inden jeg siger min mening oplyser folk om at jeg faktisk spiser kød (og undlader at fortælle yderlige omstændigheder herom). Hvis jeg undlader at fortælle mine egne konspirationsteorier omhandlende dansk fjerkræproduktion og pelsavl.

Jeg var så godt på vej.
Så sagde jeg "fucking pelskælling!".
Suk.

"Isadora, the training is painfull"

Miaw

2009-11-07T11:47:00.000+01:00

Mere familierelateret fra Facebook

2009-11-05T14:05:00.004+01:00

Sønderjyske youngsters på Facebook. Pige og dreng. Ca. 18-19 år.

-Hvad skal Hammer Time stå for?
-Har du aldrig hørt "You* can't Touch This"?(:
-Jo? :b
-Der synger de "Hammer Time" inde i sangen.
-Nå haha har jeg sq* aldrig lagt mærke til.
-Det gør du nok næste gang(;

For dælen, hvor er ingenting i hele verden sjovt når det bliver forklaret!
(* HA!)

Modeblog-bitching pt. 2

2009-11-02T22:58:00.004+01:00

...Endnu en ting der irriterer mig ved modeblogge, er at de også skriver om musik, selvom de tydeligvis ikke har nogen dybere interesse i det.

Hvad har Mew, Kings of Leon og The Killers tilfælles?

(Udover Jelling Festival sikkert overvejer at hyre dem...)

Mew og Kings of Leon. Jeg har INTET at sige om dem.

The Killers... Jeg kan kun sige WHAT?! Men jeg forstår "When you were young". Den har et godt stadion-rock potentiale, og jeg glæder mig til den dag Jan & Sunnyboys spiller et cover af den på Vorbasse Marked.

Tilsyneladende er Brandon Flowers et stilikon og bandet lod sig inspirere af bandet ("inspirere", de tog navnet) i New Orders video til Crystal.

Det er et band der ser godt ud og mimer. 'Nuff said.

New Order - Crystal
Uploaded by vodka33.

Edit: Ikke et ondt ord om "Crystal". Det bedste New Order har lavet siden Blue Monday.

What time is love?

2009-10-30T22:36:00.000+01:00

KLF - What Time is Love

I må have en god J-dag...

I'd rather stage a nuclear holocaust

2009-10-30T00:45:00.012+01:00

Den sidste uge har min krop gentagne gange forrådt mig.

Dette siger jeg til trods for at en dame konstant forsøger at forklare mig, at min største og evige fejl er, at jeg tænker mit hoved som mig, og min krop som et stativ for mit hoved. Hun mener først man bliver rigtig glad når man tænker de to ting som en helhed. Men come on, der er da INGEN der tænker krop og hoved som en helhed! Jo, måske folk der løber marathon og sådan, men det er også det...

Efter det meget omtalte "Minkprogram" på TV2 i tirsdags, har mit hoved dog bidraget til hele denne forrådelse.
Som mange af jer nok ved er dyrene lidt min personlige sag. Både mor og jeg havde håbet på programmet ville bidrage til at folk endelig fik øjnene op for hvordan vi vælger vores dyr skal behandles herhjemme. Desværre er udfaldet i stedet blevet at folk går mere op i presseetik, end det det i virkeligheden handler om. Altså dyrene, og måden vi behandler dem på.

Ugen har budt på flere debatindlæg end jeg kan tælle, men uanset hvor godt jeg forsøger at formulere mig, og hvor gode mine argumenter er, så er det som at slå i en pude. Jeg ved ikke om det er fordi de ikke vil erkende hvor deres pelsjakke kommer fra, eller om det er fordi det er en luksus de ikke er villige til at fralægge sig, eller om menneskeheden slet og ret er ignorant og hovmodig af natur.

Nogle af argumenterne er gået på at "burhøns har det værre" og at "Danske mink har det bedre end noget andet sted i verden, og hvis vi ikke holder pelsdyr flytter produktionen bare til et andet land".

For at tage det sidste først: Det er jo lidt som at sige at det er okay vi behandler vores dyr dårligt, fordi man andre steder er endnu dårligere. Det er bare et rigtig ringe argument. Desuden bliver skind hos Kopenhagen Fur ikke sorteret efter hvor i verden de kommer fra og hvordan dyrene levede og døde, men derimod efter farve, længde og kvalitet. Derfor kan man aldrig frasige sig at have støttet måske Kinas pelsindustri (hvorfra de mange billeder af "live skinning" kommer) hvis man går i pels. Med mindre man selv har skudt og pelset dyrene man laver en jakke ud af. Og de tvivler jeg på de små damer, der er så pokkers pro-pelsavl har.

At burhøns har det værre? Hvad så med fikserede grise? Sødmælkskalve? Det er ikke meningen dyrenes lidelser skal rangordnes. Det er meningen at der skal rettes op på det! Og så fandens hurtigt som overhovedet muligt!

Men min kamp virker så forgæves at jeg flere gange har haft lyst til at give mig til at tude. Fordi ingen fatter det. Ingen mennesker er bedre end den måde de behandler dyr. Ingen menneskehed er bedre end den måde de behandler deres dyr. Menneskeheden er sikker på den har nået sit klimaks. Evolutionen slutter med os.

Det troede man også dengang man fangede negere, sejlede dem i lænker over Atlanten og arbejdede dem til døde. Fordi de var dyr.

Så i virkeligheden er vi sikkert ikke blevet meget bedre. Og jeg har svært ved at bevare troen på mennesker som noget der i bund og grund er godt.

Mit hoved smerter på 3. dagen.

Several weeks of no one

2009-10-12T22:49:00.003+02:00

Pippi miawer spørgende hver gang jeg sætter hende ned på gulvet efter at have snakket med hende. Allerhelst vil hun sidde på mig hele tiden. Hun kunne slet ikke forstå jeg kunne finde på at lave mad stående op, for hvor skulle hun så sidde?

Hun valgte at sætte sig på køkkenbordet. Lige ved siden af maden. Den slags er helt okay med mig. Det passer faktisk også mig bedst at hun hele tiden holder sig tæt på mig.

Imens vi spiste lå hun på mit skød og spandt og varmede. I nat rullede hun sig sammen til en kugle og lå bag mine knæer og sov.

Pippi går ind for kvalitetstid. Så længe jeg er hjemme skal vi helst være sammen hele dagen.
Hun er glad for jeg er her. Lissom mor.

Og det giver god mening for mig. Og det er den måde jeg helst vil have alting skal være på. Hvorfor skulle folk dog lade som om de gerne vil se mig, hvis man kun får suk og manglende interessen når man ses.

Næh, jeg må insistere på det skal være slut. Mit tv virker også nu. Så skidt med de kaffeaftaler.

Seasonal futurism by Lagerfeld

2009-10-09T14:41:00.001+02:00

Karl Lagerfeld for Elle, sommer 2009

Denne editorial minder mig lidt om en mere ekstrem udgave af Gattaca. God film. Den må jeg snart gense.

Dear room: Sorry for the delay

2009-10-08T22:55:00.003+02:00

Jeg klippede blomsterne jeg lavede til Christians fødselsdag for to år siden ned fra loftet. De var blevet ret falmede og jeg har længe syntes de var ret ærgerlige.

Men der blev helt tomt efter det. Et øjeblik overvejede om jeg er voksen nok også til at klippe mine origamidyr ned. Men niksenbiksen! I stedet har jeg hængt en masse af de piller op jeg på et tidspunkt lavede mange af. De er ret fine. Jeg kan i hvert fald bedre lide dem end blomsterne.

Jeg slagborede gardiner op. Åndsvagt at gøre det to år efter man er flyttet ind, og når man håber på snart at kunne flytte. Men er nu glad for det er gjort alligevel.
Jeg har aldrig før haft problemer med at slagbore. Men denne gang var det virkelig underligt. Håndtaget blev ved at falde af, og det gav hele tiden op ca 4 cm inde, lige som det ramte jernet i betonen. Nok kunne jeg med nød og næppe mose rawplugsene ind, men skuerne måtte jeg opgive at få helt ind. Jeg havde ingen spændeskiver, så grunden til mine gardiner hænger godt og solidt nu, er at jeg har viklet en helvedes masse elastikker om skuerne. Det lyder grimt, men ikke destomindre virker det præcis som spændeskiver, og det hele sidder godt fast.

Har I et gør-det-selv spørgsmål som I gerne vil have en uprofessionel og halvdebil løsning på, så smid en kommentar!

Kinga Rajzak

2009-09-29T14:21:00.006+02:00

Kinga Rajzak: The Lady who fell to Earth / Vogue UK, okt. 09

Kære barometer,

2009-09-03T01:08:00.006+02:00

Lige så sikkert, som det er ved at blive efterår. Lige så sikkert er det at en bræmme af hovedpine og melankoli har lagt sig som et permanent svedbånd omkring min nakke og pande.

Jeg har lidt svært ved at nå det hele lige for tiden. Det er som om det først er inden for den sidste uge at det er gået op for mig at alt har sin tid. Alt har en deadline.

Det gør ondt når jeg synker, når jeg lukker øjnene og når jeg forsøger at snakke. Det går langsomt op for mig at ingen kan redde nogen anden. Jeg kan ikke hjælpe dem og de kan ikke hjælpe mig. Og hvem gives a crap når det kommer til stykket. Jeg gør. Lidt. og det gør mig rasende
Og jeg tror dét er det værste. At jeg er blevet efterladt det her sted helt alene, med ansvaret for en hel masse der i sidste ende hverken kan eller vil hjælpe mig en døjt om det så gjaldt liv eller død.

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at skulle være voksen, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre...

Jeg stemmer på Figurines - Cursed Region

Efterårskram fra Signe, 17 år.

Hvis jeg bliver læst op, vil jeg vil gerne havde sendt Stille!-tshirten til Vorbasse Posthus. Så henter jeg den dér.

Hell(o) Dell

2009-07-08T00:10:00.003+02:00

I dag døde min computer. Den fine hvide maskine som alle påstod holdt i meget længere end den gjorde.

Jeg har midlertidigt erstattet den med min gamle computer. En stor sølvfarvet satan der mest af alt lyder som de der vifter man har i loftet på varme stedet. Varmere steder.
Den har sit eget liv, og har i hvert fald ikke tænkt sig at udføre de kommandoer jeg beder den om. Tilgengæld er det nemmere at ramme tasterne på denne....

Men underlige ting er på computeren. Ting jeg havde glemt jeg havde. Det er lidt som en tidsrejse to år tilbage i tiden. Til en tid uden Scott Walker, men med højt bpm.