Western Agenda

2008-01-13T23:47:00.000+01:00

En stor del af det danske kulturliv og andre, der gerne vil være hip med de unge, støtter et ungdomshus i københavn. Et fristed hvor unge mennesker, der ikke passer ind i den kapitalistiske mainstream kan udfolde og udvikle deres egen kultur med fokus på mangfoldighed, rummelighed, tolerance og solidaritet. Eller med andre ord: gøgle, klovne, feste og smadre for offentlige kroner.

For et sådan hus skal jo finansieres, ligesom der går nogle indtægter den offentlige næse forbi, fordi grunden dette ungdommens hus skal ligge på, dermed ikke bliver solgt eller lejet ud til anden side. Men sådan et ungdomshus (måtte det aldrig komme) er ikke den eneste grund, de autonome og deres snotnæsede halehæng lægger beslag på. Ifølge netavisen 180Grader vil ethvert forsøg på at bygge nyt på Jagtvej 69 blive saboteret af det autonome miljø - sandsynligvis godt bakket op af førnævnte snotnæser, kulturlivskvajpander og diverse ungdomshusstøtter fra den akademiske verden.

Som den skarpe iagttager måske allerede har bemærket, så forsøger ungdomshuslobbyen altid at fremstille balladen, som noget de mest ekstreme autonome psykopater udfører sammen med medløbere, der ikke til daglig har noget med miljøet at gøre, mens dem der ønsker sig et ungdomshus, er forkølede veganere fra Det Fri Gymnasium, og medierne kører gladeligt og ureflekteret med på den historie.

Virkeligheden er jo i bedste fald, at de autonome har infiltreret ungdomshuset og fører de glade fredsgøglende veganere rundt i manegen som slagtekvæg, kanonføde og nyttige idioter til fordel for de autonomes stalinistiske dagsorden. I værste fald (og nok mest realitstisk) er teenagefjolserne godt klar over de autonomes "infiltration", men er enten ligeglade eller bange for at gøre noget ved det (eller igen: måske er de enige med de autonome, men er for unge og for bange for, at blive slået i hartkorn med de autonome).

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er et ungdomshus ikke et fristed for anderledes unge med identitetsprobler - det er tilholdssted for voldpsykopater af værste skuffe, folk der ser et ungdomshus som en førerbunker hvorfra de skal ødelægge det omgivende samfund. Derfor er et ungdomshus uholdbart.

Og nu ligger repræsentanter for ungdomshusmiljøet (altså de yngre fjolser) i forhandlinger med overborgmester Ritt, mens den anden fløj af "beveægelsen" blæser til kamp mod den eller de, der formaster sig til at bygge på martyrgrunden Jagtvej 69, risikerer at blive udsat for trusler, vold og hærværk.

Et nyt ungdomshus er muligvis undervejs i Københavns Nordveskvarter. Det er et spørgsmål om tid, før Ritt og sjakalen Knud Folschack, der er advokat for ungdomshuslobbyen, får skruet en løsning sammen. Dermed har Ritt også opnået det, hun ville. Hun har vist handlekraft og stålsathed ved at støtte Faderhusets ret til huset og ved at nægte at give efter for de unges ublu krav. Nu har hun så alt at vinde ved at finde en løsning, der er spiselig for jurister og stalinister, og dermed vise at hun støtter et mangfoldigt kulturliv i København.

Hvis huset skulle komme (man har lov at være en optimistisk tvivler), så burde der som et minimum være en klausul, der hedder, at hvis nogen demonstration, der udgår fra det nye ungdomshus eller som kan sættes i forbindelse med dette hus eller balladen omkring Jagtvej 69, ender i tumult og hærværk, så bliver huset taget fra "de unge", ligesom man tager slik fra et uartigt barn.

Ungdomshuslobbyen kan ikke kræve et nyt ungdomshus, samtidig med dele af dette miljø truer entreprenører og bygherrer med repressalier, hvis disse bygger nyt på Jagtvej 69!

Yngre kvindelige teologer

2007-12-27T10:59:00.000+01:00

ØV!

Kristine Hestbech

ØV!

Sørine Godtfredsen

ØV!

Katrine Winkel Holm

og ØV!

Katrine Lilleør

En by uden kirker

2007-12-26T23:42:00.000+01:00

Som det fremgår af Jyllands-Posten, vil vores trosminister Birthe Blålys støtte byggeri af stormoské i København. Selv om de fleste er bekendt med, at moskeen ikke er blevet til noget pga. af interne stridigheder i det muslimske miljø (over sager såsom finansiering og kontrol med moskeen), føler regeringens kære Blålys, at der er behov for en støtteerklæring fra hendes side.

Måske skyldes ministerens udmelding en frygt for, at det rabiate muslimske miljø ellers vil trives på Dortheavej i Nordvest, samt i byens kældre og garager, sådan som det ses i dadelstater som f.eks. Egypten. Logikken er, at hjælper vi muslimerne med at bygge en moské, så har vi bedre kontrol med dem, ligesom vi kan håbe på, at mainstreammuslimerne vil blive så taknemmelige, at de fremover vil hjælpe samfundet med at bekæmpe ekstremister.

Men argumentet holder ikke vand. Om der så blev bygget ethundrede moskeer og minareter midt i København, så ville morgendagens martyrer alligevel foretrække at holde deres bønnemøder skumle steder. Fanatisme behøver ikke et helligt rum at udklække nedrige planer i.

Birthe Rønn Hornbech

- nu også minister for udbredelsen af islam

Måske skyldes ministerens holdning, at lidt mere islam i det offentlige rum, ifølge hende, kan være med til at sparke gang i en kristen vækkelse, så Folkekirken kan nyde godt af det samme opsving, som rammer f.eks. islam i disse år. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Hornbech nærer den dybeste afsky for ikke-troende personer - en gruppe hun i sin bog "Tale er guld" (Gyldendal 2006) konsekvent kalder for ignoranter. Denne despekt for mennesker med en sund skepsis over for religiøse doktriner, har Hornbech jo til fælles med muslimer, der hader gudløse mere end vantro.

Som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg, har kristne præster to måder de kan forsøge at lokke flere får i folden på i tider som disse med islams stigende indflydelse og den generelle spirituelle vækkelse hos store dele af befolkningen. Fætterpræsterne Krarup og Langballe forsøger sig med konfrontation, for at vise de nationalsindede, at den danske folkekirke har lige så meget cojones som bombeimamerne fra Islamisk Trossamfund.

De mere multikulturelt indstillede vulgærhumanister som f.eks. sognepræsten Flemming Pless fra København, forsøger sig med en tilpasningsstrategi, og sælger ud af arvesølvet (de overleverede kristne traditioner) for at tækkes det samme publikum, som tiltrækkes af islam og andre eksotiske mellemøstlige eller asiatiske religioner.

I dette billede passer Rønn Hornbech fint ind i den gruppe af kristne, der ser op til islam for dens evne til at mobilisere inderlig og ureflekteret religiøsitet. Da Hornbech jo selv er kristen, vil hun naturligvis foretrække kristendom frem for islam, men for hende er det værste scenaium ikke en by med moskeer og minareter i hver baggård. Hornbechs største frygt er en by uden kirker

Kampen mod et ungdomshus fortsætter i 2008

2007-12-26T00:03:00.000+01:00

Det sidste års tid har vist os, at der eksisterer et autonomt miljø i Danmark.

* Som lever og trives i bedste velgående

* Som tager ekstremt voldelige midler i brug for at opnå deres mål

* Som henter lejesvende i udenbys og udenlands

* Som gemmer sig bag mindreårige snotnæser med hang til gøgl og happenings

* Som skamløst bruger (velvillige) medier til at fordreje virkeligheden

* Som nyder stor opbakning i visse dele af befolkningen

* Som er ligglade med, om de forpester deres naboers hverdag

* Som hærger hele bydele

* Som støttes og forsvares af visse navngivne intellektuelle og forskere

De "autonomes" kamp for et "ungdomshus" fortsætter i med al sandsynlighed i 2008 - derfor vil jeg opfordre til de ansvarlige dele af samfundet om, at vi skærper vore våben, holder godt øje med politikerne og de mediepersonligheder, der ufortrødent støtter voldsmændene i deres udemokratiske kamp for et skatteyderbetalt værested.

Michael Rothstein (foto tv) og René Karpantschof (foto th) er to sådanne støtter, der uden skam eller blusel har agiteret for de autonomes ret til at "slås" for et ungdomshus. D'Herrer har behørigt taget afstand fra vold som middel, men har gang på gang skudt skylden for de unges vold over på enten politikere eller politi.

Derfor: hold godt øje med disse to venstreekstremister og giv dem modstand, hvor de er og færdes.

Profeten ønsker "gladelig" jul

2007-12-15T17:53:00.000+01:00

Der er intet som en julehilsen. Og da denne højtid stunder til just nu, er det på tide at skrive de julekort, man altid er i sidste øjeblik med at få sendt.

Julen er som rosinen i pølseenden årets sidste højtid. Og dette år var på religionsfronten - á propos højtid - kendetegned ved, at Sverige fik deres egen Muhammedsag, omend i et noget mindre målestoksforhold.

Den svenske tegner Lars Vilks blev lagt for had af islamapologeterne i det svenske samfund, da han tegnede profeten Muhammad som køter. Siden har det svenske postvæsen besluttet at nægte at omdele materiale med Lars Vilks' tegninger, hvilket har fået det danske trykkefrihedsselskab til at bede kunstneren lave et julepostkort, som kan købes på selskabets hjemmeside, http://www.sappho.dk/.

Så da året snart er slut og der skal gøres status over den vestlige verdens sammenstød med araberne, så er der vel ikke noget mere nærliggende, end at vise sin støtte til forkæmperne for vestlige værdier og principper og fluks gå ind på hjemmesiden og bestille 10 postkort for sølle 60 kroner?

Islam i chok: Bamse viser sit sande jeg

2007-12-03T23:19:00.000+01:00

Western Agenda kan som det første vestlige medie bringe et billede af hovedpersonen i den største krise mellem fredens og dydens religion (islam, hvis nogen skulle være i tvivl) og vestens største agent provocateur, som samtidig er kapitalismens samfundsundergravende og moralkorrumperende instrument: bamsen Muhammad.

Den bløde teddybjørn har ellers længe nydt status blandt skriftkloge og ophøjede lærde i den muslimske verden som en helligdom, af næsten samme kaliber som Mekka. Religionsforskere mener ligeledes at have påvist, at opdelingen af islam i sunnier og shiaer oprindeligt skyldes en tvist mellem to fætre om, hvem der skulle arve familiens bamse, når faderen døde. Som med andre stridigheder, som muslimer tager seriøst, er det ikke muligt at bilægge denne strid, der har stået på i snart femten hundrede år. Sagen om Faderbamsen (ikke at forveksle med fadbamsen) siger noget om denne pelsdukkes traditionelle betydning i den særligt ophøjede religionskultur islam.

Derfor var det kildent spørgsmål med reel katastrofepotentiale der blev vakt til live, da en engelslærerinde i Sudan lod nogle børn døbe bamsen Muhammad. Kendere af islam tolker muslimernes vrede i den retning, at man ser navngivningen af bamsen som en bevidst og slet skjult provokation fra den britiske regering, der stadig tror at alt syd og øst for Istanbul er britiske kolonier.

Faderbamsen er helligt for alle muslimer, da det menes at Muhammad selv sov med en bamse hver nat, indtil han i en alder af 52 år blev voksen og var tvunget til at skifte den ud med et niårigt pigebarn ved navn Aisha. Derfor er det efter islamisk lov en yderst rimelig straf, når engelsklærerinden kræves skudt, hængt og gruppevoldtaget af spedalske oldinge, fordi hun har pustet til den hellige ild.

Sagen har taget en ny drejning, da det viste sig at bamsen Muhammad selv er konverteret til den ikke-praktiserende kristendom, der hyldes på disse nordlige breddegrader. I en underskriftindsamling på internettet har ikke færre end 55.000 i Europa bosiddende kioskimamer krævet, at bamsen udleveres til genopdragelse i Yemen og at FNs Sikkerhedsråd træder sammen og vedtager en resolution om, at det bliver forbudt at fremstille eller købe bamser i den vestlige verden. Ved samme lejlighed kræves det, at Sikkerhedsrådet vedtager, at USA er den store satan og at jorden skal åbne sig på Muhammads fødselsdag og lade lava og svovl flyde i de vantros gader.

Blauenfeldts fryd.

2007-09-14T15:50:00.000+02:00

11. september 2001 var en sort dag i historien om menneskets kamp for frihed (i.e. friheden fra menneskets egne idiotiske tendenser). Da to kaprede fly jævnede World Trade Centers nord- og sydtårn med jorden og yderligere to fly landedes i hhv. Pennsylvania og Pentagon, var det som om al Mordors ondskab - samlet i og personificeret af Osama bin Ladens usle person - udfordrede menneskets fornuft og forstand.

De færreste kunne begribe de monstrøse handlinger, der kastede vragdele og glassplinter på 500 års oplysning; og dog. For Jens Blauenfeldt fra DRs Aftenshowet syntes, at "det har de rigtigt godt af" (citeret fra Nyhedsavisens forside, torsdag d. 13. september).

Det vakte et ramaskrig, at en vært fra en populær DR-udseendelse - og en i øvrigt umiddelbart sympatisk person - er i stand til at udtale slige ting. Hvis jeg mødte ham ansigt til ansigt ville jeg f.eks. spørge ham, om USA havde fortjent sådan en katastrofe mere end et diktatur, der på en og samme tid målrettet og formålsløst udsletter sin egen befolkning. Om USA er ondt, fordi man dér i frihedens navn dyrker de uundgåelige kollektive fejltagelser på bekostning af en enkelt persons udspekulerede grusomhed. Eller om f.eks. Stalins frontale foragt for sine modstandere trods alt var at foretrække frem for det såkaldt fordækte politiske system ,vi trækkes med her i Vesten, og som USA er arketypen på.

Alt dette ville jeg have spurgt Blauenfeldt om, for jeg forstår ikke rigtigt, hvad han mener.

Og her er vi så inde ved problemets kerne - ellere rettere: en af dens kerner. For en ting er, at at en kendt person viser sympati for en åbentlyst sindssyg handling (selvom nogen sympatiserer med, at visse kulturer eller religioner undertrykkes af Vesten - og i særdeleshed af USA - så er det alt andet lige sindssygt, at tage sit eget liv for at ramme sin modstander og endnu mere sindssygt at sende andre i døden for den sag - selvom den sidste mulighed følger en vis kujonagtig logik; selv hvis man ønskede at give sit liv for en sag, så burde det være klart, at hverken USA eller Vesten bukker under for en eller flere selvmordsaktioner - heller ikke selvom de vælter et tårn eller en præsident).

... Noget andet er, at denne person (Jens Blauenfeldt) ikke forstår sin rolle som kendt person, en rolle der forpligter til eftertanke. Blauenfeldt har sin ytringsfrihed, og selvom han har lov at sige dumme ting - også for åben skærm - så har det betydning for andre, hvad han går og siger. Og lad os nu hypotetisk antage, at USA er den store fanden, der udbytter andre og som har godt af en velplaceret lærestreg, så giver det ikke nogen som helst mening, at godte sig over, at næsten 3.000 personer blev dræbt for en abstrakt sag om kulturel ære.

Hvis man skal forstå Blauenfeldts udtalelse, så giver den kun mening, hvis den ses i forhold til USAs krig mod Irak. Dette er en krig, som har skaffet USA mange modstandere, selv i de vestlige lande. Men Irak-krigen fandt jo sted efter 11. september! Så hvis det er det, der har fremprovokeret Blauenfeldts udtalelser, så gør han sig højst skyldig i at have en ufattelig lille forstand på verdens nyere historie.

Hvis Blauenfeldt derimod mener, at USA var den store Fanden allerede inden 11. september, så kunne det være interessant at spørge ham, hvad i tiden mellem den Kolde Krig og 11. september der gjorde, at USA havde fortjent at få 3.000 civile, uskyldige dræbt. Var det fordi USA stod for kapitalisme, globalisering og stabilisering af Europa i tiden efter Sovjetunionens sammenbrud? USA drev måske den økonomiske dagsorden i en retning der først og fremmest var til USAs egen fordel, men samtidig nød resten af verden godt af, at USA agerede verdens politibetjent.

Iraks invasion af Kuwait i 1990 blev stoppet af USA. Borgerkrigene på Balkan fik en ende takket være USA. USA fik dræbt marinesoldater i Afrika, mens resten af verden sad på deres hænder. USA fik bombet ambassader i Afrika, mens verden så til. Der er givetvis flere eksempler.

Man kan bande USA langt væk, fordi de skummer fløden og gennemtvinger deres egen økonomiske dagsorden, men man kan ikke tillade sig at være for kritisk, når man samtidig nyder godt af den sikkerhed, USA skaber rundt om i verden.

Så når Blauenfeldt fryder sig over terrorangrebet på USA, så kunne han lige så godt fryde sig, hvis Nørreport station blev udsat for et attentat med sarin-gas eller TATP. Man kan måske ligefrem antage, at Blauenfeldts fryd og gammen ville være proportionel med antallet af ofre for et terrorangreb i Danmark, USA eller andre steder, hvor man hylder friheden - og den økonomiske frihed der uomgængeligt må følge med.

Professoren og dekanen II

2007-07-05T11:07:00.000+02:00

Den 23. august sidste år havde jeg et indlæg om professor Helmuth Nyborg, der var faldet i unåde hos ledelsen på Aarhus Universitet (AU).

Nu har Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) slået fast, at der intet er galt med professorens forskning.

Vi venter spændt på de helt nødvendige konsekvenser for dekan Sven Hylleberg, der på helt usagligt grundlag har forsøgt at stemple en kollega som uredelig. Når først en autoritet på området (UVVU) har renset professor Nyborg, må man se på, hvilken sanktion der passer til den person, der i den grad har obstrueret professor Nyborgs forskning og drænet hans energi det sidste års tid.

Man kan i samfundet blive straffet for falsk anmeldelse og for mened i retten - ja, hele tanken bag opretholdelsen af en retsstat med lov og orden er, at der er troværdige og konsekvente sanktionsmuligheder, når loven brydes. På samme måde bør det naturligvis få følger, når en uduelig dekan udsætter en kollega for helt oplagt usaglige anklager og spilder UVVU's tid og ressourcer med anklager, der udspringer af hans egen despekt for en anden person!

Og så kan man jo samtidig se på, om rektoren for AU, Lauritz B. Holm-Nielsen, er sin opgave voksen, når han støtter dekanen allerede inden UVVU har været inde over og give sin afgørelse i sagen. Dette skete i en af rektor truffet afgørelse af 21. september 2006, som AU har været så flinke at lægge ud på deres hjemmeside.

De unges desperation eksalerer

2007-03-10T00:48:00.000+01:00

Rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 har fået *de unges* desperation til at eskalere. Således er det ikke længere nok for dem at bekrige ordensmagten med brosten og plyndre handlendes butikker.

Nej, *de unge* har fundet nye jagtmarker, hvor de kan udtrykke deres vrede over samfundets urimelige krav til dem.

Et ordsprog siger at man ikke må sparke til en der ligger ned, men fordi brugerne af ungdomshuset er dem der befinder sig allernederst i samfundshierarkiet, må de godt hvad-som-helst.

Rock on, Anton!

Ugens motto...

2007-03-06T19:04:00.000+01:00

Hvis man skal omsætte læren af den sidste uges begivenheder på Nørrebro til et motto, må det næsten være:

"Den der kaster med sten, får sit hus revet ned"

En festdag

2007-03-06T14:37:00.000+01:00

I dag er det tidligere "Ungdomshus" endelig forenet med Nørrebros muld.

Tillykke til Ruth Evensen og Faderhuset med at de kan tage deres retmæssige grund i besiddelse. Det er trist at de kreative unge mennesker, der har haft det historiske hus de sidste 25 år, ikke har passet det ordentligt, så det var nedrivningsmodent...

Tillykke til demokratiet - det er en fest- og en mærkedag i dag. Det velordnede samfund sejrede i kampen mod tilhængere af totalitære udtryksformer.

I forlængelse af dette, et stort tillykke til politiet, der blev stillet en svær opgave, men som klarede den til UG. Arbejdsforholdene var vanskelige og farlige, men de formåede at opretholde orden uden at betjente blev kvæstet. Samtidig gjorde de det umuligt for ballademagerne at lukrere på mediernes forkærlighed for "politivold".

Demonstranterne der kom til skade, blev ramt af egne bomber eller andres sten. Lidt knippelsuppe havde været på sin plads, men de molotovcocktail-kastende horder elsker jo at pippe op om politiets "brutalitet" (sic!), så poiltiet valgte det klogeste.

Tillykke til naboerne til Ungdomshuset, der langt om længe slipper af med tornen i bydelens øje. Ikke flere bål omkring Ungdomshuset, ikke mere graffiti på muren til Assistens Kirkegård og ikke flere stinkende autonome i køen i Aldi.

De autonome giver samfundet fingeren... men send flere penge!

2006-12-22T01:33:00.000+01:00

Auto'er planlægger demo

UTAK er verdens løn, og politiet må føle at verden har belønnet dem så rigeligt siden de autonomes sekteriske hærgen i lørdags.

Jeg undrer mig over at de autonomes skalkeskjul på Jagtvej trods alt får så megen sympati og forståelse i medierne, som det gør. Men det skyldes nok de nyttige idioter i form af vildledte unge, der savner en fritidsklub hvor man ikke behøver overholde nogen regler og hvor man kan ryge tjald og spille elendig musik. Disse nyttige idioter og deres ignorant-forældre udgør det perfekte dække for en kultur af politiske terrorister, der dyrker asocial omgang med samfundet, manglende respekt for medborgere og ejendomsret, samt en form for udtryksmåde der er almindeligt for deres udviklingstrin: vold.

En af Ungdumshusets tals"mænd" udtalte, at hvis man angreb dem juridisk, ville de forsvare sig juridisk; hvis man angreb dem politisk, ville de forsvare sig politisk; og hvis man angreb dem fysisk ville de forsvare sig fysisk.

Som følge af nogle politiske beslutninger (salget af huset på Jagtvej 69) og rettens dom, skulle de unge være ude af deres hus d. 14. december. For "husfredens" skyld valgte man at udsætte en evt. rydning af huset til efter nytår. Dette betød at huset på Jagtvej 69 i hvert fald var fredet til en gang i det nye år. Klar snak.

Alligevel valgte de unge - helt umotiveret - at starte en uanmeldt demonstration og overtræde maskeforbudet lørdag d. 16. december. Vel vidende at politiet er nødt til at skride ind over for den slags situationer og genskabe den offentlige orden, havde demonstranterne tilmed valgt at ruste sig med diverse våben og skjolde, kasteskyts, maling og fyrværkeri.

Resultatet var de værste optøjer siden 18. maj 1993. Ingen havde provokeret dem og de stod ikke umiddelbart foran en udsættelse; alligevel valgte de konfrontationen og gadekamp, der bragte politibetjentes og tilfældigt forbipasserendes liv og lemmer i fare.

Jeg tror godt vi kan begrave den der med at de autonome vil forsvare sig fysisk hvis de bliver angrebet fysisk, for det var dem der skabte konfrontationen med politiet.

POLITIET skal opretholde orden i samfundet; dette er en følge af, at staten har monopol på den legitime anvendelse af vold. Hvis der er grupper der ønsker ballade, så er det statens/samfundets/politiets opgave at bringe det til ophør. Hvis ikke de gjorde det, ville samfundet gå i opløsning fordi alle grupper ville slås mod alle for at få magten og dominere de andre - se blot på Irak og andre steder, hvor anarkiet hersker.

En sådan verden hvor det er alles krig mod alle, vil hver enkelt persons liv blive "solitary, poor, nasty, brutish, and short", for at bruge den britiske filosof Thomas Hobbes' ord.

Er det sådan en verden vi ønsker? Når jeg skriver verden skyldes det, at der ikke vil være noget samfund, ingen velfærd, ingen solidaritet eller sikkerhed.

DE AUTONOME vil måske hævde at de blot kæmper for at blive anerkendt, at de vil skabe et frirum hvor samfundets liberalistiske normer ikke gælder, hvor fællesskab og folkekøkkener går op i en højere enhed med kollektive beslutninger og hvor den virkelige socialisme kan folde sig ud.

Men i virkeligheden kæmper de jo for retten til at blive anerkendt som en speciel gruppe som står uden for samfundet, som ikke behøver rette sig efter dets normer, og som kan anvende vold som politisk argumentation - alt sammen betalt af det samfund de foragter og ikke vil indordne sig under.

Det mindste man dog kan kræve af de autonome og deres nyttige idioter er, at de som minimum overholder de mest basale spilleregler i samfundet, hvis de vil anerkendes som et alternativt og kreativt brand i samfundet. Kan de ikke det, har de ingen eksistensberettigelse og dermed er der ingen argumenter der taler for, at samfundet skal subsidiere deres undergravende virksomhed.

Alle gode gange tre

2006-12-13T04:44:00.000+01:00

Hvilken del af "nej" er det, tilhængerne af Ungdumshuset ikke forstår?

Fonden Jagtvej 69 har nu for tredje gang budt ind på det forjættede hus ved Nørrebros Runddel, for at sikre de unge mennesker brugsretten til det - en hårdt tilkæmpet brugsret, der blev givet af Københavns kommune efter hårde kampe... lidt ligesom du "giver" en fremmed mand en pengegave, når du finder ud af, det er den eneste måde du kan få ham til at holde op med at chikanere og lemlæste dig på.

Så vidt jeg husker, blevUngdomshuset givet for at få lidt ro i gaden. Slumstormere og besættere (eller: bz'ere) gjorde oprør mod mange ting dengang i fattigfirserne, og bl.a. mod at de ikke havde et sted et sted at bo eller et sted at hænge ud.

Det var der i øvrigt mange der ikke havde.

Man kan spørge om det ikke er "retfærdigt" at de får lov at beholde deres hus, når nu fritidsforvaltningen i København rask væk kommer med tilbud til skatere, voldelige indvandrere og anden slags social bærme enhver storby må trækkes med.

Men problemet med Ungdumshuset er jo, at det ikke stiller de unge tilfredse. Tværtimod, huset tiltrækker unge teenagere, der bliver skolet i at undergrave samfundet - ligesom deres fætre og kusniner på Christiania. Hvis de unge beholder huset, så ender legen/kampen jo ikke der - den vil præcis kun lige være startet, for de vil have travlt med at finde et nyt projekt, hvor de kan komme op at slås med "panserne" og smadre butikker m.m.

Jeg vil næsten købe en gammel hat og æde den på, at hvis Faderhuset skulle få den vanvittige idé at sælge huset til Fonden Jagtvej 69 eller ligefrem forære det til de unge, så vil der straks blive kvitteret med en nytårsaften vi alle sent vil glemme.

Husk, der er mange udenlandske autonome i byen, de er alle gejlet op til det helt store "endelige" opgør med politiet, politikerne, præsterne - ja, hele samfundet, og al den kamptræning og forberedelse skal da ikke sådan falde til jorden fordi hende præsten fra Faderhuset insisterer på, at unge skal behandles som unge, selvom de opfører sig som snotforkælede enebørn der netop har rundet det skarpe hjørne (fem år).

Så uanset om der sket mere i sagen eller ej, så vil vi få en varm nytårsaften med bål i gaderne, smadrede kapitalist-biler, molotov-cocktails mod storkapitalens repræsentanter (McDonalds f.eks.), grafitti, hærværk og undtagelsestilstand.

Når så røgen har lagt sig og billederne toner frem på tv-skærmene, der viser en langhåret Oliver der går på musiklinjen på Bjert efterskole, og som har fået et blåt mærke på skulderen "fordi politiet var helt sindssyge", så starter hele balladen forfra og vi skal høre debatter om hvorvidt politiets uddannelse er god nok, ligeosm der vil være krav fra oppositionen om en tilbundsgående undersøgelse af hele affæren, inkl. justitsminsterens rolle i sagen, Hanne Bech Hansens rolle i sagen, Per Larsens rolle i sagen og - ikke mindst - Ghita Nørbys rolle i sagen (hun spiller jo politi-boss i DR1's dramaserie "Ørnen").

Ruth Evensen

2006-11-30T08:05:00.000+01:00

Dronningen af Jagtvej 69

Modtræk til den autonome klynkebrigade

2006-11-30T07:14:00.000+01:00

De autonome klynkehoveder ruster sig i disse dage til den helt store konfrontation med politiet, og hvad andet kunne man forvente end at de henter deres kampstrategi fra deres brødre i ånden - terroristerne.

Således vil de autonome inddrage civilsamfundet i deres "retfærdige" kamp for at beholde det ungdomshus, en demokratisk valgt Borgerrepræsentation har solgt til Faderhuset. Man opfordrer bl.a. til at lokke politiet væk ved at sætte alarmer i gang rundt om i byen - mon ikke man vælger nogle amerikanske kapitalistsvins butikker (7-eleven og McDonalds) nu hvor man alligevel er ved at bekæmpe systemet. Man kunne også vælge at angribe de svageste i samfundet - de gamle på plejehjem f.eks. - for at lokke politiet på afveje. Måletet helliger midlet, når der er krig.

Men kunne også lempe en masse små børn med ind i Ungdomshuset, så politiet ikke tør bruge tåregas. Hvis der endelig falder nogle af de små i kampens hede, så kan man jo altid give politiet skylden (og Faderhuset og politikerne og samfundet...).

De eneste de autonome pattebørn ikke kan give skylden, er mærkeligt nok hadeobjekt nummer 1: deres egne forældre. For disse stalin-verliebte syrehoveder leger med tanken om at oprette et lazaret for deres rollinger, i fald den Onde Ordensmagt skulle finde på at uddele knippelsuppe og huskekager. Så kan mor og far pussenusse om deres små øjestene og føle at de selv er en del af kampen.

Forslag til politiet.
Men for at det ikke skal gå hen og blive en ulige kamp, så er her et par forslag til, hvad ordensmagten kan gøre ved de autonome.

#1 Belejring og karantæne
Læg en ring om Ungdomshuset og nægt alle adgang dertil. Alle der kommer ud af huset, arresteres og forvares til huset er ryddet, under henvisning til bevarelsen af samfundsordenen. Luk desuden for alt hvad der hedder vand og varme (el & gas og fjernvarme). Når vinteren tager fat og frosten bider i piercingerne, skal det nok få lokket rotterne ud af hullet. En overvømmelse af husets kloakker kan også være en idé - eller man kan plombere dem, så fækalierne forbliver i fjolsernes fæstning.

Et lille tvist til dette kunne være at opsætte dejlige varme skurvogne, hvor de der overgiver sig frivilligt kan få et bad, noget dejlig varm suppe og lidt omsorg. Dampende fra den veltilberedte mad skal naturligvis dirigeres ind over huset, så de unge fristes af tanken om at dessertere. Inden længe vil de svageste overgive sig eller også vil de blive tvunget til at forblive i huset. Den sidste mulighed vil så splid blandt de autonome og dette vil - alt andet lige - mindske kampmoralen og sammenholdet.

#2 Indsæt hjemmeværnet
Denne løsning er ideel, hvis man gerne vil have de unge ud i en ruf. Hjemmeværnet består af entusiasiske mennesker, der kan være et godt supplement til politiet. Ulempen ved at benytte hjemmeværnet er at de ikke har den samme træning som politiet. Dette betyder at en hjemmeværnsmand/-kvinde ikke har helt samme forståelse for, at man ikke må lemlæste modstanderen. Dette er dog en risiko der er værd at løbe - og den opvejes langt af fordelene.

#3 Ram lazarettet
Auto-barne-nomserne henter uden tvivl kampgejst i visheden om at mor og far står parat med forbindinger, kram og varm mælk med småkager, hvis uheldet skulle være ude. Derfor bør forældrenes felt-lazaret forbydes i en radius af fem kilometer fra Ungdomshuset. Hvis der alligevel forsøges oprettet et felt-lazaret i nærheden, så arrester hele bundtet.

#4 Ingen kameraer
De autonome har mange venner fra bl.a. Kanal Kbh., der hellere end gerne vil filme udsættelsen. Dette er et problem, da de autonome gerne tilsidesætter deres egen selvrespekt og klynker hvis der er et snurrende kamera i nærheden. Dette vi hæmme politiet i deres arbejde, fordi de skal tage højde for at en "forfærdet" offentlighed bagefter klandrer dem for at være for hårdhændede. Et alternativ kunne være at politiet selv står for al optagelse og sørger for at kun de rigtige billeder bliver vist på tv.

#5 Hovsa-missil
Skulle det ikke gå som forventet, så er der altid hovsa-missilet. Denne løsning består i at man ved en fejltagelse fyrer et missil af, der tilfældigvis rammer Ungdomshuset. Det bedste tidpunkt at gøre dette på, er ved først at lave et udfald mod Ungdomshuset og evt. belejre det et par dage. Derefter trækker politiet sig væk - f.eks. en uges tid. Det vil give de autonome blod på tanden og give dem tid til at hidkalde endnu flere sympatisører, der - opildnet af den indledende "succes" - vil strømme til huset for at deltage i kampen.
Når så huset er fyldt godt op, så rammer hovsa-missilet ned i pestbulen og dens indvåndere. Dette er en ret human måde at løse problemet på, for de vil aldrig opdage hvad der ramte dem eller opleve nederlagets ydmygende stund oprinde...

Á propos "Human", så kunne man efterfølgende lade Faderhuset opføre en kirke eller missionshus på Jagtvej 69, på betingelse af de indretter et minderum for de faldne frihedskæmpere. Så kan de autonomes forældre få sjæletrøst af Ruth Evensen & Co.

...

Den autonome klynkebrigade

2006-11-28T01:13:00.000+01:00

Så er de autonome på banen igen.

Normalt er det en festlig begivenhed når Ungdomshusets Rakkerhær får stryg af politiet, men det var en noget uskøn forestilling da politiet forleden gik amok på de uskyldigt demonstrerende og usykldigt malingkastende, kreative unge mennesker lagde vejen forbi deres nye ejere, Faderhuset, i Rødovre.

Det uskønne består naturligvis ikke i politiets opførsel, der kun kan karakteriseres som "Bestået" med UG og pil opad. Nej, det uskønne var de autonomes klynke-koncert, da slagene haglede ned om dem, som var selveste Vorfader steget ned fra sin Himmeltrone for at give panserne en hånd med.

Er det den slags klynkene, pivende, hulkende og bukse-tissende teenagere man vil spise os af med, når den virkelige kamp om Jagtvejen skal stå? Skal vi så igen se maskeklædte ungdomsoprørere kræve våbenhvile, fordi de skal se Boogie eller har fået en akut angst-neurose der kræver behandling af mor og far?

På med vanten, siger jeg bare! Jeg véd ikke hvad det ligner først at byde ordensmagten op til dans, og når så man får vredet armen lidt rundt eller bliver truet med staven, så hyler man op og taler om umenneskelig behandling, overgreb og unødig magtanvendelse...

Når det så er sagt, er det så ikke påfaldende hvordan der blev jamret, klynket og sagt bébé for snurrende kameraer? - Hvis det er vores sympati I vil vinde, ved at pive i bedste sendetid, så vil jeg godt have mig udbedt at I husker at rense neglene, vakse håret og børste tænderne forinden!

Og som de siger i den skolegård, I forlod for ikke så forfærdelig mange år siden: "det var jer selv der startede".

Den gode sag

2006-10-03T03:33:00.000+02:00

Løgnagtige pædagoger og deres brægende medløbere (forældrene) kræver at regeringen stopper nedskæringer på børne- og fritidsområdet. Pædagogerne frygter at de rent faktisk skal lave noget for deres løn og producerer derfor undersøgelser, der viser at påståede nedskæringer går ud over børnene. Dette får selvsagt børnenes forældre op af stolene, for deres små guldklumper skal da ikke gå for lud og koldt vand!

Omfordelingen der er i gang, handler om at prioritere udgifterne i samfundet. Hvis børnene skal ha' mere, så er der andre der må undvære - de ældre f.eks.

De ældre kan måske ikke altid selv gå forrest i højlydte protester, anført af rød-fascistiske bøller, så de bliver ikke hørt. Og hvis de endelig protesterede, ville man nok være ret ligeglad, for en affældig olding - stuvet af vejen på et beskidt plejehjem - er jo alligevel ikke produktiv for samfundet... De gamle er jo ikke vores fremtid (som englebørnene), de er vores fortid. Og hvorfor kvittere med bedre vilkår for de gamle, når de nu har leveret varen og ikke rigtig kan bidrage med mere?

Det ville klæde de forældre der nu løber med på pædagogernes mediestunt, om de næste gang ville takke nej til at blive spændt for en socialistisk vogn, tog deres børn under armen og tog hen til deres egne forældre (eller bedsteforældre) for at tale deres sag.

Så kunne de passende tage en kringle med og få en hyggelig dag ud af det samtidig.

Skal tvivlen komme os til gode?

2006-10-02T23:33:00.000+02:00

Den vestlige civilisation bygger på 2.000 års tvivl. Det var kristne lærde der tvivlede sig gennem den mørke middelalder og ind i fornuftens æra, og endelig var det tvivlen der blev troens bane i Vesten.

Eller sagt på en anden måde, så har fornuften koloniseret tvivlen, usurperet den og efterladt de kristne stakler med Den Ophøjede Visdoms våben, thi kristne tror ikke længere på Gud, for Gud findes (and that's a fact).

Hvis man er tvivl om det, kan man bare spørge de kristnes brødre og søstre, muslimerne. Alle rettroende er enige om at Gud/Allah findes. Det er ikke som go'e gamle Kierkegaard, der satte tvivlen i centrum. Det er ikke som Nietzsche der postulerede at Gud var død.

Men tvivlen er som sagt den vestlige verdens arv og adel. Problemet er bare at de sekulære eliter der har raffineret tvivl til en åndsdisciplin, er så meget i tvivl at de er tilbøjelige til at lade de religiøse få ret. Det er ikke fordi eliterne er i tvivl om at de selv har ret i deres tvivl; de er snarere i tvivl om, hvorvidt de kan stå på deres ret, når andre nu kommer med et ganske andet verdenssyn og påstår at Gud findes og at verden skal indordnes efter hans evindelige ord.

Denne tvivl vil kun opildne en troens mand/kvinde, der ser tvivl som en svaghed. "Appeasement will only make the aggressor more aggressive" som det så fornuftigt hedder i filmen 13 Days.

Tvivl er en god ting der har bragt os vidt. Den kan godt gøres til genstand for offentlig debat og diskuteres rationelt, fordi tvivl er fundamentet for rationalitet.

Men overfor en stakkel der tror på et guddommeligt forsyn må al tvivl vige, for da vil den kun styrke de kræfter der vil indskrænke selve retten til at tvivle.

For at sikre tvivlens frirum, må Vesten derfor stå fast på, at der ikke er nogen endegyldig og uomtvistelig sandhed, åbenbaret gennem en profet eller en bog.

Alle troende der siger de véd hvad naturens orden er, hvad sandheden og vejen er, er derfor i sagens natur tvivlens, rationalitetens og frihedens fjende.

Islam er pt. den bedste eksponent for denne religionens fromme hensynsløshed, da den er mest udbredt blandt muslimer. Men den findes latent i alle religioner, og især de monoteistiske.

En nyttig idiot?

2006-09-15T04:54:00.000+02:00

"Vores pave" Benedict XVI har udtalt sig kritisk om islam, hvilket er faldet en del mennesker for brystet (mestendels muslimer og radikale).

Nu tilhører jeg jo hverken Guds lam eller hans bedste børn, så jeg er tilbøjelig til at klappe ad pavens stunt samtidig med jeg ser ham som en ganske nyttig... idiot.

Ikke fordi jeg anser paven for at være idiot - det er sgu ikke hans skyld, han er troende.

Men af to onder vælger man det mindste, og i en tid hvor islam øver en pervers indflydelse i mediebilledets eksponering af voldsporno, bliver jeg såmænd helt glad for de fromme lam, som kristne nu engang er.

Selv paven - der jo er en gudsfrygtig mand - er så stueren og domesticated at en veldresseret labrador-vuf ville få helt dårlig samvittighed over sine dårlige manerer!

Og af to religiøse fanatikere, vælger en fornuftig agnostiker den mindst belastende... Det betyder, at så længe panzer-paven holder sig til Guds ord og hellige messerier, så lad ham for min skyld (og for min skyld også Herrens skyld) tale dunder til de hersens vantro grisefornægtere.

Religion er guds straf mod mennesket, men så længe den ene idiot kan bruges til at bekæmpe den anden, så Herrens fred være med det.

Amen.

A Message to you, Rudy...

2006-09-08T00:24:00.000+02:00

Stop your messing around

Better think of your future

Time you straightened right out

Creating problems in town

--------------------------

Rudy, a message to you

---------------------------

Stop your fooling around

Time you straightened right out

Better think of your future

Else you'll wind up in jail

----------------------------

Rudy, a message to you

----------------------------

Stop your messing around

Better think of your future

Time you straightened right out

Creating problems in town

-----------------------------

Rudy, a message to you

-----------------------------

// Ska-klassiker. Original tekst & melodi:

Dandy Livingstone (1967).

Siden fremført af bl.a. The Specials (1979)

og Judge Dread.

Wake-up calls 1 & 2

2006-09-04T17:21:00.000+02:00

Hvis jeg nu spurgte dig hvilken dag det er i dag, hvad ville du så svare?

Jep! I dag er der en uge til 5-årsdagen for 9-11. Hvordan mon dette jubilæum skal fejres... på behørig vis, selvfølgelig!

Der vil være palæstinensere, der kører dyttende forbi den amerikanske ambassade, mens deres nations stolte flag vejrer ud ad vinduerne på deres stjålne biler. Arh, ok - undskyld min overdrivelse... palæstinenserne har jo ikke nogen nation... tsk tsk.

Måske vil venstresocialister og Flemming Pless forenes med imamer og hizbollah-jihadister i en særlig bøn på Rådhuspladsen, hvor de udover at fejre de hellige krigeres anslag mod USA for fem år siden, samtidig benytter lejligheden til at fejre sejren over Israel for nylig.

Repræsentanter for Hizb ut-Tahrir, Politikens Hus og Enhedslisten vil gå martyr-march ned gennem Strøget mens børnene bliver underholdt af den pædofile ballon-klovn Motley. Efter sig vil de trække et spor af opfordringer til at dræbe jøderne, nedbrændte homo-diskoteker og underlødige gratisaviser fulde af jihad og tolerance.

Men hvad vil vi andre tænke - os der ikke får mere og mere ondt af islamisterne og deres medløbere, jo mere og mere ondt de gør os?

11. september 2001 var et gedigent wake-up call til den vestlige verden. Der havde tidligere været islamiske angreb på USA (bomber mod ambassader, WTC og USS Cole), men ødelæggelsen af World Trade Center og en fløj af Pentagon satte en fed streg under muslimske terroristers vilje til at bekæmpe Vestens dekadente vantro.

Siden fulgte debatter og man prøvede at forsikre os om, at det var et fåtal af muslimer der gik så drastisk til værks i deres forsøg på at omvælte de vestlige samfund.

Derefter fulgte wake-up call #2: Muhammed-krisen afslørede én gang for alle, at det ikke kun var nogle få galninge der tænkte i al-Qaeda-baner og satte koranen højere end verdslig lov. Vi skulle acceptere, tolerere og censurere til den store guldmedalje, og dette ønske kom ikke kun fra en lille sluttet og illegitim kreds af fanatiske skriftkloge: menige muslimer - forskellige af oprindelse og etnicitet - var forenede i kravet om at Vesten skulle respektere deres hellige profet.

Hvor står vi nu? Spørgsmålet er måske snarere, hvad der skal til, før vi i Vesten tager truslen fra islam alvorligt og indser at den ikke går væk, hverken af sig selv eller gennem en næsten endnu mere illusorisk "dialog".

Har vi brug for flere wake-up calls - og får vi flere?

En modig mand er død

2006-09-04T09:06:00.000+02:00

Den fra tv kendte krokodille-jæger Steve Irwin er død, som følge af sin frygtløse tumlen rundt med alverdens farlige og uberegnelige dyr.

Se, dette er noget de kære hellige krigere kunne lære af. Både tøsedrengene der springer sig selv i stykker og deres ynkelige bagland af imamer og "lærde", der lokker forvirrede unge mænd til at blive martyrer.

Men hvad - de tror jo bogstavelig talt på, at der findes en gammel allah-mand oppe i himlen og at han skænker dem en masse villige jomruer for deres dåd. Men hvilken kvinde gider ligge med en taber?

Man ser det for sig: "martyren" kommer ind i himlen og holder triumferende selvmordsbæltet op over hovedet i forventning om den belønning der venter. Jomfruerne - der straks kan kende forskel på en mand med hår på brystet og en skurkagtig kujon - ryster på deres små kønne hoveder (hvem véd, måske er netop disse jomfruer nogle lyshårede ludere, som de vestlige skøger martyren drømte om at score, da han levede?).
Nå, men jomfruerne ryster bare på hovederne og siger:

Duer ikke, næste!

Steve Irwin, derimod, han er ganske givet blevet modtaget med åbne arme af de kære kvinder. Lige nu boltrer han sig et sted i himlen, mens alverdens hellige martyrer er stuvet af vejen i bunden af djævelens das.

SÅDAN!

2006-09-04T04:19:00.000+02:00

Efter det sygelige fænomen "happy slapping" har ligget i dvale i mediernes bevågenhed noget tid, er der så igen et tilfælde - denne gang fra Sverige.

Historien, der blev bragt i Ekstra Bladet i går, fik dog en lykkelig udgang, da storesøsteren til drengen det gik ud over, stak gerningsmanden ihjel!

Happy slapping (vold, hvor en person tæsker løs på en sagesløs, mens andre filmer og bagefter distribuerer overfaldet via internet og mobiltelefon) er desværre bare endnu et tilfælde, hvor det er svært for myndigheder og samfund at gribe effektivt ind.

I den slags sager er selvtægt og gengældelse en helt nødvendig mekanisme, hvis det skal stoppes og de forurettede skal slippe uden ar og mén på sjælen.

Herfra kan jeg kun sige: godt gået, tøs!

- Det er bare ærgerligt man ikke var til stede til at forevige øjeblikket... et ægte Kodak moment.

Kunstnernes største frygt

2006-08-26T15:56:00.000+02:00

En ny dansk film havde præmiere i går. Sprængfarlig bombe med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen er en humoristisk kommentar til dansk films hystader, nemlig de åh så kunstneriske instruktører. Filmens handling er gengivet utallige andre steder, så det jeg vil koncentrere mig om her, er filmens harmløse tagen pis på kunstnerne i filmverdenen og det uproportionelle ramaskrig der har rejst sig blandt anmeldere og smagsdommere.

Som den kunstner han er(!), tager Tomas Villum Jensen (TVJ) et aktuelt emne under kærlig behandling og får en komedie ud af det. Emnet er de danske filminstruktører - eller måske mere bredt, den danske filmindustri - som der tages lidt kærlig pis på. Det er blevet moderne at lave filmtrilogier og snart sagt enhver dansk instruktør har modtaget en eller anden obskur filmpris et sted i Europa - om det så er på en børnefestival i Lithauen eller på en baskisk festival for multikulturelle animationsfilm.

Filmen har fået blandet modtagelse af diverse anmeldere og meningskolportører. Og meningerne er delt skarpt op. Dem der finder filmen sjov, anmelder den på filmens egne præmisser og forholder sig til det gode komediehåndværk. Så der er de anmeldere der finder filmen talentløs og blottet for komik. Det er sædvanligvis dem der forholder sig filmens emne. I programmet "smagsdommerne" på Dr2 kunne den gamle marxist og kunstfilmelsker Christian Braad Thomsen berette, at TVJ ikke havde format nok til at gøre grin med dansk films store talenter. I Jyllands-Postens kultur-tillæg (fredag d. 25. august) kalder anmelder Katrine Sommer Boysen sprængfarlig bombe for en "flad fuser". Ifølge Boysen er filmen så tam i sin kritik at "ingen vil føle sig ramt, og filmen er så umorsom, at den end ikke fungerer som komedie". Boysens ensidige klagesang slutter med at filmen nok skal blive set af så mange, at "instruktør og manuskriptforfatter kan blive bekræftet i, at det er dem, der laver de rigtige film. Fred være med det". -Jeg skylder måske læseren at fortælle, at Katrine S. Boysen har studeret Film- og Kulturstudier på Københavns Universitet, hvor hun skrev speciale i Christoffer Boes film (sic!).

Hvordan kan det være at dem der kritiserer filmen, anlægger så bidsk en tone? At Boysen ligefrem slutter sin anmeldelse med et "Fred være med det", véd vi jo godt hvad betyder. Det er noget man siger, når man mest af alt har lyst til at skære halsen over på nogen, men indser at det ikke er en supersmart ting at gøre. Så bruger man du-er-luft-for-mig-tricket og siger fred være med det. Jeg véd hverken om jeg skal grine eller græde eller sige fred være med det, når man læser Boysens engagerede felttog mod sprængfarlig bombe. Men jeg undrer mig da over, om hvem hun ligger og netværker med i sengen, når hun farer sådan frem. Herregud - der er jo ikke tale om den bidende sarkasmes ukronede konger! Det er jo tale om to fyre, der er kendt for at lave hurtige komedier med kvikke bemærkninger og drengerøvscharme. Så er den ikke længere.

Man kan derfor spørge: hvorfor føler disse filmfeinschmeckere deres æstetiske dyd krænket af en harmløs komedie? Føler de sig i virkeligheden truet af en debat, som de for enhver pris ønsker ikke skal alt for meget på dagsordnen? Boysen er måske mest af alt hæmmet af sine personlige relationer til Christoffer Boe, men derudover er der spørgsmålet om kunsten, kunstens rolle og ikke mindst kunstens financiering i samfundet.

Lige siden lagerforvalter Poul Rindal begyndte sit korstog mod kunstens selvsmagende idoler i 1960'erne, har kunstnere og deres væbnere (personer der ønsker at tilhøre det kulturelle selskab) følt sig truet af folk der ville se lidt nærmere på kunstnernes eksistensberettigelse. Over for dette står kunstnere og ders metier som en ideologisk doktrin der ikke mener at den behøver retfærdiggørelse, men som ikke desto mindre er afhæning af omverdenens gavmildhed. Den bedste måde at sikre den fortsatte gavmildhed fra samfundet og undgå alt for kritisk revision, er ved insistere på at kunsten er et afsondret - men dog uforklarligt livsvigtigt element - af det moderne samfund.

Det er almindeligt kendt at kunstnere ikke tror pøbelen forstår deres kunst, og at alt hvad der appellerer til den brede smag derfor er kommercielt plattenslageri der lefler for den laveste fællesnævner. Substansen, det essentielle, er nødvendigvis i kunsten, mens alt der rammer bredt blot er et symptom på brug-og-smid-væk-samfundets overfladiske natur. Måske er det berettiget med denne distinktion mellem kunst og kommercialitet, men som jeg ser sprængfarlig bombe, så er det en kritisk kommentar til de samme selvsmagende "kunstnere" som også Poul Rindal i sin tid stillede skarpt på.

Det er nogle moderne kunstneres perverterede opfattelse af kunst jeg opponerer imod. Kunst er noget der opstår af et behov, en trang til at skabe noget som kan vise os verden på en anden måde, end vi opfatter den til daglig. Man har indtrykket af, at nutidens kunstneres eneste ambition er at blive anerkendt i kunstneriske kredse og ellers færdes i de luftlag, som om anerkendelse er det højest mulige ideal en kunstner kan stræbe efter.

Lad os tage hul på denne diskussion, som kunstnerne frygter. Lad os skille fårene fra bukkene i kunstverdenen... til dette har vi brug for en sprængfarlig bombe.

Image of the Middle East:

2006-08-26T15:41:00.000+02:00

Idé: Hans Hauge, Jyllands-Posten lørdag d. 26. august 2006

Læs mere om Hizbollah (Guds Parti) på Federation of American Scientists' hjemmeside