Haletudsen

To år

2008-06-24T13:50:00.001-07:00

Det er lige før Eva runder sit andet år.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om også hun vil vise os sin specialitet, sådan som Clement gjorde ved samme tid.

At han var til musik, var ingen i tvivl om efter at vi havde holdt ferie i Aude i Midi, og han krævede musik hver gang vi passerede et gammelt hus - og der er mange af dem også i det hjørne af Frankrig - efter at have hørt orglet i domkirken i Carcassonne i fem minutter for fuld udblæsning.

Eva reagerer også på musik, kan godt lide sang og tromme, men hun har også fået det stoppet ind med modermælken takket være især Clement. Hvad hun selv vil finde på, glæder jeg mig til at se.

Motorik

2008-06-24T13:43:00.000-07:00

Hver onsdag formiddag tilbringer vi en lille times tid i et legerum, fyldt med store puder, et bassin fyldt med bolde, et klatrestativ med mere.

Clement og Eva er begge begejstrede.

Næsten fra gang til gang gør Eva fremskridt. Hun klatrer op af en hønsestige på et par meter, klarer også klatrevæggen af samme længde, tager rutscebanen ned i boldene og klatrer rundt på puderne.

Vuggestuen laver ind i mellem noget lignende på gulvet, og har været så venlige at bemærke, at Eva er god til den slags. Hun har altid været meget kropslig - glad for at mærke os og for at putte - så det undrer slet ikke, at hun åbenbart også har god fornemmelse for, hvordan hendes egen krop er og bevæger sig i rum.

Det giver en fremdrift af fantastiske dimensioner, når man har en storebror på fem, og er ganske overbevist om, at man selv har samme alder. Også selvom man er over 30 centimeter kortere.

Lille sangfugl

2008-05-24T13:07:00.000-07:00

Eva synger.

Der er ingen tvivl. Hun kan endda teksten til op til flere franske småbarnesange: Il était un petit navire - den er også god, den klarer jeg også, selv når jeg er hønefuld - Les petits marionnettes og Bateau Ciseau.

Det er skønt.

Nu får jeg så straks ambitioner om, at det lille væsen - voksen forklædt som baby - også skal lære en sang på dansk, så jeg har straks intensiveret aftensangen. Jeg kan nemt mærke, at der er mindre overskud, så jeg synger helt sikkert ikke nær så meget med og for Eva, som jeg gjorde for og med Clement.

Det har i øvrigt heller ikke betyder, at han synger danske sange. Men han kender dem i det mindste, og jeg er stensikker på, at det er godt for sprogudviklingen, sprogtone, kendskab til ord og udtale.

Viljestærk hærger

2008-05-19T14:05:00.003-07:00

Eva er i virkeligheden voksen, hun er bare forklædt som baby.

Hun er også begyndt at tale. Svarer gerne oui, og vil i øvrigt gerne snakke med Mau, der bor på den anden side og er en stor killing ved navn Canaille. Den har fundet ud af at vi er venner, og kommer når vi kalder Bonjour Canaille.

Der er ikke som sådan noget tegn på trodsalder. Hun har ikke behov for at sige nej konstant, da hun under alle omstændigheder bestemmer alt selv og i øvrigt ikke gider at finde sig i en skid. Sker det alligevel for hende, griber hun straks til vold eller ødelæggelse af nærmest objekt.

Nøglebarn

2008-05-05T12:56:00.000-07:00

Vi har et sæt nøgler liggende i gården, så vi hurtigt kan åbne og lukke porten.

Eva har naturligvis bemærket deres placering. Hun triller selv sin lille taburet ud i gården og rækker op efter dem, hvorpå hun promenerer begge dele hen til porten og gør, hvad hun kan for at åbne.

Jeg er ikke engang sikker på, at Clement, der er tre år ældre, overhovedet har bemærket, hvor vi lægger nøglerne.

Talesprog

2008-05-02T05:54:00.000-07:00

Evas talesprog har udviklet sig lidt mere.

Hun svarer nu "Oui" til en hel del, og det lader til, at det ikke bare er tilfældigt. De første aktive ord kommer også - Alain er bedst til at afkode hende - det meste er også fransk.

Hun kan således bede om mere kød - "i'an" for "viande" - hun er stadig hardcore kødæder, og til hver en tid i stand til at sortere proteinet fra eventuelle grøntsager og/eller stivelse.

Selv hedder hun naturligvis "E'a", men bruger nu ikke sit eget navn alt for tit.

"Papa" er stadig væk hendes suverænt mest anvendte ord, for tiden er "bye-bye" også populært, og jeg prøver også at lære hende at sige "hej", hvilket også går udmærket.

Knaldhård cookie

2008-05-02T05:49:00.000-07:00

Evas nyeste dille er at knappe bodyen op og tage bleen af, når hun bliver puttet.

Hun kan nu også finde ud af at hente sko og støvler, pakke sin dukke og klapvognen, når hun er på vej hjemmefra grundet utilfredshed med forplejning eller det benhårde reglement i hjemmet. Hun har dog stadig brug for hjælp til at binde snørebåndene og låse porten op, men det er vist kun et spørgsmål om tid.

Jeg synes det er forholdsvis anstrengende. Der er nærmest ingen grænser for, hvad hun finder på: Stoppe ting i toilettet, sprede alt muligt over alt i huset, rive små stykker toiletpapir i en million stykker og lignende. Og jeg er ikke helt fri for at mene, at hun mere eller mindre bevidst driller os eller mig, når hun har gang i alle disse ret oprydningskrævende aktiviteter.

Når hun og Clement leger sammen, hvilket egentlig sker ret tit og nogenlunde fint, når blot ikke hun tæsker ham og han blot ikke er træt, er der mindre af den slags terminator-aktiviteter.

E'a

2008-04-10T13:52:00.000-07:00

Eva siger nu sit eget navn. Hun skrotter simpelthen v'et og Ea er jo også et navn.

Ellers skal jeg helt lade være med at læse om alle de ord, sætninger, for ikke at sige grammatiske bøjninger 18 måneders børn åbenbart kan.

Eva siger kun ganske få ord: Sut, totot - vugger-ordet for samme - maman, l'eau, papa og så tror jeg egentlig hun siger en del flere ord, som jeg ikke rigtig får udskilt.

Hun forstår stort set alt, der er henvendt til hende, dansk eller fransk.

Clement sad i hendes alder og nærmest manisk læste bøger, læste bøger og trænede simpelthen sig selv i ord på den måde. Det gør hun aldrig. Eva gør ingenting i mani. Hun gentager intet, men flyver som en sommerfugl fra det ene til det andet og så tilbage igen.

Hun har styr på ting i sin dagligdag på en eller anden måde end Clement havde. Lyner med største selvfølgelighed jakken op og ned, jeg tror ikke Clement overhovedet kendte til lynlåsens eksistens før han var væsentligt ældre. Eva tager sko af og gerne på, hue på, øser mad op, tænder og slukker film og meget mere.

Jeg er begyndt at lade hende dufte til krydderier, når jeg laver mad. Det synes hun indtil videre er sjovt. Kanel og stjerneanis samt timian og basilikum er vi nået til.

Onde øjne

2008-04-04T00:24:00.001-07:00

Eva er begyndt at more sig med at lave onde øjne. Efterfulgt af store grin.

Hun sænker hovedet og løfter øjnene akkurat så meget at hun kan skule ud under øjenbrynene, mens hun udstøder et farligt "rrrrr".

Det er vanskeligt at holde masken ret mange sekunder. Også for hende selv

Syng så

2008-03-30T12:33:00.000-07:00

Når vi synger godnatsang, finder hun uden problem rundt i sangbogen. Efter et par uger med godnatsang fra en bestemt fransk sangbog med smukke billeder, har hun 100% styr på, hvilke sange hun kan få sunget af mor. Det er nemlig kun et mindre udvalg.

Når jeg drister mig til at hive den danske sangbog frem, lægger hun den franske ovenpå, så jeg ikke kan se ordene. Eller placerer sin lille popo - for sjov naturligvis - ovenpå den side, hvor ordene står, mens hun skælmsk kigger mig ind i øjnene. 100% styr på, at jeg ikke kan synge når jeg ikke kan læse ordene.

Holder jeg så op med at synge, fordi hun sidder på ordene eller er bladret væk, finder hun hurtigt en af de sange, jeg kan, for at jeg skal synge videre.

Smart pige. Der forresten også nu selv bærer sin lorteble ud på trappen, når vi er hos Mamie. Hun er hurtigere end sin egen skygge, 100 x hurtigere end sine forældre. Derfor

Evas udvikling

2008-03-21T04:08:00.001-07:00

Eva er godt i gang med at skabe sig et sprog.

Hun nikker og ryster på hovedet som svar, og kan også klare både "oui" og "non" og "ja". Hun kan bede om sin ninnin.

Desuden er det meget tydeligt, at hun kender flere simple, franske børnesange: Vuggestueklassikere som "Meunier, tu dors", "Fais dodo", "Frere Jacques", "Les petits marionnettes", "Les petits poissons" og flere andre, og hun begynder også at kende de korrekte bevægelser med hænder og arme, der ofte akkompagnerer ordene.

Lige før sidste ferie - det vil sige sidst i februar - satte jeg for sjov første plade i en serie på tre med franske børnesange på, og det var nærmest fantastisk at se, som Eva reagerede på musikken. Jeg formoder, fordi hun nu er vant til musik fra vuggestuen. Det var helt tydeligt noget hun kendte og glædedes af, og det var ikke herfra. Nu hører vi jævnligt musik, omend Teletubbies' popularitet i tiden overgår musikkens. "Stort kram".

Kopieringens mesterinde

2008-03-03T11:41:00.000-08:00

Eva afprøver et styk legetøj. Hun har netop set storebror Clement prøve at lære den nu to år gamle Alexis, at han skal placere fødderne på pedalerne. Ingen forklarer Eva noget, hun gør det bare, hvilket kaster enkelte bemærkninger af sig fra fødselsdagsselskabets damer.

I øjeblikket synes jeg der kommer det ene eksempel efter det andet på, hvor dygtig hun er til at bruge sine øjne.

I dag fandt jeg de gamle pigerbamser frem, en form for lille puslespil med en pige og en drengebamse, der hver består af tre dele - hoved, krop og ben - som man så skal lægge sammen på en plade med tilsvarende fordybninger. Vanen tro skulle Eva bare have systemet vist én gang, så var hun stort set i stand til at lægge brikkerne rigtigt. Clement, husker jeg, skulle arbejde en del med det, før han kunne lægge pigebamsebrikkerne rigtigt.

Dodo

2008-03-03T11:28:00.000-08:00

Eva begynder i det meget lillebitte små selv at skabe sig et aktivt sprog.

Hun er blevet glad for at se lidt Teletubbies, og i dag hørte jeg hende for første gang kommentere med et ord, hun helt selv fandt frem: "Dodo" om en Tubbie, der sov i sin seng.

Jeg blev selvfølgelig omgående pavestolt.

Ellers er hendes ordforråd nu oppe på: Papa, dada (Clement), mamam, coucouche (ble), ninnin. Nå ja, og hun siger også maman nu. Men den må hun på igen, jeg vil hellere hedde mor.

Jakke på

2008-02-28T13:04:00.000-08:00

Eva høstede både bølge og bravo, da hun i går resolut smed sin jakke omvendt ned på gulvet foran sig for at svinge den over hovedet på bedste maternelle-vis. Det evnede hun trods alt ikke at gennemføre.

Men jeg var da temmelig imponeret alligevel, for der er tale om ren kopi. Hun har set Clement tage sin jakke på på den måde, luret ham kunsten af et stykke af vejen i hvert fald. Det er jo dejligt at være uafhængig af sin mor, når man nu har passeret de halvandet år for over en måned siden.

Støvlerne er med velcro-lukning. For sidste gang.

På vej til og fra skole bestiller damen stort set ikke andet end at tage sine støvler af. "Se mor". Løsningen er at lade hende spadsere, men det giver visse andre problemer, dels med tasker, dels befinder hun sig sådan set meget godt i klapvognen på vej hjem fra Clements skole, hvor der trods alt er nogle 100 meter, der er ret stejle.

Yoghurt spiser man da bare

2008-02-07T12:26:00.000-08:00

Klar parat til ord

2008-02-05T10:28:00.000-08:00

Eva forstår rigtig meget nu. Hent skoene, drik vandet, sæt dig på numsen og meget mere. Det er egentlig også mit indtryk, at hun nu begynder at have mere brug for ord, og at det til tider frustrerer hende ikke at kunne kommandere med idioterne. Trods hendes - synes vi jo - meget tydelige kropssprog, er det ikke altid vi fanger hende øjeblikkeligt. Og så når hun altså at blive temmelig rasende eller hylende, så 10-øren falder ret larmende her i huset.

Havde man bare nogen ord.

Måske skal vi prøve at læse lidt mere. Det er egentlig også min intention, men det bliver tit lidt tilfældigt, om vi får det gjort.

Skehabil

2008-02-05T10:25:00.000-08:00

Eva er helt habil med skeen nu. Venstre eller højre hånd. Det er ikke helt nemt at finde ud af. Det er heller ikke så vigtigt, så længe hun blot bestemmer selv. Vi er dog stadig ikke ret gode til at være vågne, når måltidet er slut. Damen afslutter med at vende tallerknen på gulvet. Hvordan det kan lade sig gøre aften efter aften, når vi nu ved, at hun gør det. Tjah! Vi er vel bare for uopmærksomme, snakker, har travlt med noget andet lige i splitsekundet, hvor det så alligevel sker.

Nattero(deri)

2008-02-04T13:36:00.000-08:00

Eva kom højst begejstret tilbage fra børnelægen her til aften. Jeg tror sgu de er blevet venner nu. Selvom han stikker dårligt, og der er ingen besøg hos den herre uden et skud i rumpen. Der er nærmest ingen grænser for hvor mange vaccinationer den lille dame har fået mod alt muligt.

Vi har også fået besked på at lade hende hyle om natten lige indtil hun lærer at sove igennem selv. Det bliver ikke nemt, men Evas ven påstår, at det kun vil vare en højst to nætter.

Vi er rimelig trætte af vågne nætter. Og Eva får ikke sovet godt nok heller, hvilket begynder at påvirke hende om dagen, mener lægen. Vi har i hvert fald alle været i rigtig dårlig form den sidste uge, og kunne godt have lyst til en eller anden løsning, der betød lidt mere søvn til alle mand.

Krøller eller ej

2008-02-03T08:49:00.000-08:00

Vi har klippet Evas første nakkekrøller af for et par uger siden, og nu har hun allerede dyrket næste generation frem.

Måske er hun simpelthen en af dem, der ender med krøller?

Evas baby

2008-01-20T11:40:00.000-08:00

Evas egen baby - der går under samme navn - er til aften for første gang blevet puttet i sin egen opredning ved siden af Evas. Med dyne over og ninnin i favnen. Det fandt Eva-pigen ganske underholdende. Hun var så knaldtræt, at jeg slet ikke nåede at finde to små bøger frem, en til hver.

At geare ned til søvn kan være svært. Nogle gange foregår det i selskab med en stribe pixi-bøger, andre gange med et vaskeægte pigeskrin, som Eva arvede ved juletid, og som jeg har stoppet lidt pigegejl i: Armbån, hårelastikker og lignende. Jeg ved godt, det lyder vanvittigt, men hun er tydeligt interesseret i det, og det lader til, at hun på en eller anden måde har en form for styr på, hvad den slags er til.

Jeg nægter at tro, at det er genetisk, så det er vel blot endnu et eksempel på, hvor utroligt meget og tidligt, småfolk kopierer fra de store.

Venstre hånd

2008-01-20T11:36:00.000-08:00

Alain holdt længe udkig efter Eva foretrukne førstehånd. Han er selv venstrehåndet, og kender dermed alt det besvær, det kan give. Der er ingen tvivl om, at hun tager efter ham, hvad det angår.

Vi lurer lidt på, om vuggereren prøver at få hende til at spise med højre hånd. Måske fordi vi vist egentlig ikke har fortalt dem, at vi regner det for så godt som sikkert, at hun er venstrehåndet.

Det må vi se at få gjort nu, så hun kan få lov at tage skeen i den hånd, der passer hende bedst.

Hun er helt habil med skeen nu, og vil gerne spise med både ske og helst også kniv og gaffel, hvilket dog hurtigt bliver for kompliceret for hende. Men med skeen rammer hun noget af maden i mål, og det lander i spillesmækkens opsamlingsrende kan jo også reddes med klør fem.

Så alt i alt fungerer måltiderne helt fint nu. Største problem er, at damen er kødæder, og helst kun tager alt kødet. Er der ikke noget kød, kan hun sagtens finde på at spille kostbar og vente på det, der kommer bagefter. Kartofler og lignende uden smag gider hun stort set ikke.

Mere kiné

2008-01-17T14:03:00.000-08:00

Eva og Alain har været hos lægen i dag.

Han er ikke ganske tilfreds med hendes vejrtrækning, og har nu ordineret to gange fysioterapi om ugen i fire uger, så hun kan lære at hoste ordentligt. Samtidig har vi andre fået forklaret, hvordan man hoster ordentligt.

Man lukker munden HELT op, så lungerne får noget luft at arbejde med.

Helt ærligt, vidste du det? Jeg har aldrig hørt magen. Men det er jo ikke første gange, at Evas læge kommer med seriøse guldkorn, så jeg har tænkt mig fluks at tage ved lære.

Lægen tager med andre ord hendes vejrtrækning alvorligt. Jeg må jo midt i de otte nye behandlinger glæde mig over det. Risikoen er jo, at det kan udvikle sig til astma, men det kan man ikke sige noget om før om halvandet år.

Ellers er hun jo et pragteksemplar. Omend kun af middelfransk størrelse.

Uden ord

2008-01-07T02:35:00.000-08:00

Eva taler endnu ikke, men hun forstår overraskende mange ting.

Hun reagerer på simple sætninger men det er også tydeligt, hvordan hun forstår, hvordan vi lever vores liv.

I julen imponerede hun. Hun har i flere måneder bekendtgjort, når der er stor aflevering i bleen - kaka lydet det så. Hos mormor præsterede hun to gange også at finde alt det nødvendige udstyr frem, ren ble, plastic-skiftestykke og det håndklæde hun ligger på. Til forskel fra herhjemme kunne hun nå det hele. Ret underholdende at iagttage, hvor godt med hun egentlig er.

På besøg i Hareskoven hjalp hun med at dække bord til morgenmad, lægge servietter på og hente den ene, der manglede. Tilmed hos Hanne, som hun ikke kender ret godt.

Selv om ordene ikke komme aktivt ud, forstår hun de fleste basale ting, vi siger: Kom Eva, nu skal vi spise. Kom og få et bad. Vi skal gå en tur - så henter hun støvler - med videre. Vel at mærke på begge sine sprog, dansk og fransk.

Hun er stadig vild med at læse bøger. Det foregår på den måde, at vi kigger i bøgerne, og enten peger hun på ord, som jeg siger, eller også siger jeg ord, hvorpå hun peger på det relevante billede. Vi har bøger liggende overalt i øjeblikket, og jeg prøver også at huske på at få sunget nogle sange: Godt for humøret og for musikken samt for indlæring af sprog. Jeg husker stadig, hvordan Clement var i stand til at synge Rævefar på dansk, før han kunne tale mit sprog. Det bliver nok ikke tilfældet for Eva, for jeg synger mindre for hende. Der er mere at lave og hun er også mere fokuseret på Clement og hans aktiviteter end på mig.

Hun er i det hele taget langt mere fokuseret på mennesker og hvad de gør end på de ting, jeg mindes, han var så optaget af i samme alder.

Det næsten maniske ønske om at lære og repetere ord har de fælles. Efter at have hørt at barn nummer to og eventuelt efterfølgende børn ofte vil tale deres andet sprog dårligere end nummer et, prøver jeg også at være opmærksom på at give Eva nok dansk sprog. Jeg har ikke fået påstanden verificeret nogle steder, finder den blot interessant, og har den liggende i baghovedet.

Og kan ikke lade være med at more mig over og også imponeres af Evas tydelighed. Selv uden sprog kommunikerer hun 100 procent tydeligt, ikke kun overfor os. I Danmark kunne vi konstatere, hvordan alle fandt hende yderst nem at forstå. Hvem der talte så flot og fint uden omsvøb, uden forbehold, uden ord.

Evas egen baby

2008-01-07T02:19:00.000-08:00

Eva har fået foræret en lille klapvogn af samme type som hendes egen med tilhørende babydukke.

Det er hendes nye allerbedste eje.

Dukker havde hun i forvejen, en dukkevogn såmænd også. Men ikke en, der ligner hendes egen. Det har hun nu. Og det er som om dette nye ejerskab har grundlagt en stor interesse for og glæde ved dukker.

Hun render rundt med den i armen hele tide, og insisterede hårdt og brutalt på at have den med, da hun i dag skulle i vuggestue for første gang siden den 20. december. Dukken sad trygt - stort set, man er vel kun knapt 18 mrd - i hendes armen under hele turen først i skole med Clement og bagefter over i vuggestuen.

Det er meget kært at se sin datters moderlige instinkter vågne, og jeg formoder, at vi nu ender med at bruge lidt penge fra julen på indkøb af yderligere dukkeudstyr: En lille seng og en høj stol.

Bronchiolite

2007-12-10T14:58:00.000-08:00

Eva har været syg i en uge nu.

Det begyndte med høj feber. Vi bestilte tid hos lægen, da hun havde 40. Dagen efter konstaterede han bronchiolite og ordinerede seks fysioterapibehandlinger, som hun heldigvis får her i Verzy. Den sidste - på recept - i morgen, men fyssen vurderer at hun skal have flere. Hun piber stadig, siger han.

Og guderne skal vide, at hun har været skidt. I går græd og klynkede hun det meste af dagen. Et par timers julearrangement fik hende og os til at tænke på noget andet. Vidunderligt. I dag synes jeg, at hun har haft det bedre. Hun har sovet fem timer i løbet af dagen. Jeg tror aldrig tidligere det er sket. Hun er jo ikke kendt for at sove livet væk.

Vi har stadig skrækkelige hostenætter og mindst et vågent intermezzo med host, hyl og gråd, trætte forældre og en natflaske, der til sidst dulmer gemytterne.

I FRankrig behandler man den slags småbarnebronkitis ved at masserede ved lungerne for at få slimen til at løsne sig. Filosofien er, at så kommer den ud. Får småbørn denne sygdom gentagne gange kan astma udvikle sig heraf, så de - og vi - tager det rimeligt alvorligt. Men det er da interessant, at man behandler det her, og så vidt jeg ved, intet gør ved det i Danmark. Fyssen sagde her til aften, at man heller ikke behandler det i USA, først hvis barnet bliver indlagt på hospitalet. Jeg spurgte om eventuelle statistikker for succesen ved denne behandling. Men jeg har generelt stor respekt for de praksisser, man har i det franske sundhedssystem, og derfor prøver jeg også at forstå, hvad det er drejer sig om.

Og håber, at Eva snart er frisk igen.

Vi er ved at blive vanvittige af at være nærmest konstant hospital. For at det ikke skal være løgn hoster storebror også nu. Det er noget af en frygtelig stereokoncert at sidde fanget i her foran computerem med den ene gøende ind i højre øre og den anden i det venstre. Clement fik her til aften konstateret slem infektion i hals, noget i det ene øre men i det mindste intet i lungerne. Han får penicilin fra i morgen.