tag:blogger.com,1999:blog-18404194.post-29955858905383344772008-07-10T14:17:00.004+02:002008-07-10T14:28:47.783+02:00Det er agurketid. Det sagdé én af de journalister, jeg snakkede med om vores gravplads forleden, og det kan enhver mærke. I mit liv er der dog drøn på. Der pakkes ned og flyttes kasser fra den gamle lejlighed til Boxit, der smides ud og gives væk. Jeg er lige ved at tro, at jeg snart har halveret mit indbo. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke stadig ejer rigtig mange ting.<br /><br />I går læste jeg <a href="http://www.saxo.com/dk/item/praesten-og-divaen.aspx">"Præsten og divaen"</a> om Inge-Lise Wagner, der var præst i Hanstholm, hvor jeg også boede, i min barndom. Jeg må have haft lange ører og forstået en masse allerede dér som 7-årig, da hun døbte min lillesøster, for jeg følte allerede på det tidspunkt et skæbnesfællesskab med kvinden, der kørte dødsdrom på motorcykel, gik i cowboybukser og hang ud med fiskerne på havnen, altsammen ting menighedsrådet ikke satte pris på. Inge-Lise Wagner ved som jeg, hvad det vil sige at være anderledes i Hanstholm, og hun ved, hvad det vil sige at elske naturen desto højere, når folk ser skævt til én, tror jeg. Hun er en kvinde, som har betydet meget for min selvforståelse og udvikling, selv om jeg ikke har mødt hende, siden jeg var 7.Linda Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/12085389201066949664lindasolskin@gmail.com