- set fra vinduet

Dagens nyheder

2007-12-28T01:16:00.000+01:00

- Jønke er blevet skudt ned.
- Nå! Hvor?
- Ja, lige her nede i Ægirsgade!
- Nej!
- Jo! Og der er helt mørkt over det hele,
jeg ku næsten ikke finde min bil.
- Mørkt som i en brøndgravers røv. Det er der også tit her. Det er fordi de der demonstranter, eller hvem det nu er, kaster kæder op på ledningerne.
- Mnnn. Og Benazir Bhutto er blevet dræbt
- Nej!
- Jo, jeg så det på tekst-tv,
det var en selvmordsbomber.
- For helvede!
- Og nu siger de, at det bliver koldt!
- Pis osse!
- Nattefrost og dagfrost.
- Og alle mulige slags frost.
- Ja, og jeg har tabt mine vanter,
det er næsten det allerværste.
- Mnn.
- Jo, jeg siger dig… og har du hørt,
at der er sluppet en tiger ud
fra en zoologisk have i San Fransisco?
- Nej!!!!!!!
Jo, den har ædt en mand, og såret to andre.
- Altså! Jeg skal ned efter smøger.
Enten skal jeg holde op med at ryge,
eller også skal jeg ned efter smøger.
- Pas på du ikke bliver skudt!

Elektrisk uro

2007-09-24T15:56:00.000+02:00

Det er den 24. september 2007. Vågner op – for sent. Siger ud i luften - det er mandag! Kigger på min mobil og ser, at jeg lige nu skulle være til møde i a-kassen.
Kan ikke finde ting, leder efter papirer. Pip i låget nr. 17, som bassist-Steen kunne finde på at sige på en biltur til et job.
Prøver at finde rundt i tid og sted. Prøver at bekæmpe panik, og måske hidsighed over tings tilstand, eller jeg bruger min hidsighed til at komme ud af starthullerne. Kører på min nye røde cykel ud til Mimersgade. Ud til a-kassen og taler med en sød dame, der ikke bliver sur, men ved, at den slags er noget der bare kan ske, det siger hun til mig.
Solen skinner - septemberblå himmel. Cykler hjem. Bander over trafikmennesker, der ikke bruger blinklys på deres biler, cyklister der ikke giver tegn, mens de kører i deres egen mystiske indre bane, som tilfældigvis krydser min. Kommer hjem, ryster inden i, laver kaffe for at neutralisere et eller andet indre krydsfelt, som vil eksplodere, som vil lave alt om til noget, der er til at forstå og finde ud af. Noget der passer til en septemberblå himmel.
Tænker diffust på noget, der kan rydde op i ting. Går ind på Ikeas hjemmeside, hvor man kan den slags. Finder noget der hedder et indretningsværktøj og forsøger at kreere et skab, der kan rumme alt. Alt i verden. Alt der er mit. Både skidt og kanel. Med skuffer og hylder og skydedøre og en smuk moderne overflade. Til ting, til mit liv. Men værktøjet virker ikke. Alt er symptomatisk.
Drikker kaffe. Møder den anden halvdel af mit band i køkkenet, ser at vi er to mennesker, at hans liv ikke er mit liv, at mit ikke er hans, at vi står over for hinanden og prøver at finde et sprog, der kan kommunikere. Sætter mig foran min bærbare og skriver, skriver mig selv til en slags ro. Noget der kan samle fra oven og ned fra neden og op. Til himlen over træerne. Til mig her i stuen. Til ungerne i gården. Så jeg kan mærke at alt er. Alt findes. Jeg findes. Midt i alt, midt i mit rod, midt i og på vej både tilbage og frem. Elektrisk uro driver mig frem. Håber jeg.

2007-07-05T16:15:00.000+02:00

Det lyder fuldstændig som om den solsort synger en linje fra Søren Banjomus - skillemalinkalinkalu.

Hvad ellers kan man sige?

!

2007-06-11T17:29:00.000+02:00

Lokal-tv

2007-06-11T17:23:00.000+02:00

Her har vi Morten, han er min ven. Han sidder og kigger på sin storetånegl. Lad os snakke lidt om, hvad han finder under den ...

2007-03-04T16:59:00.002+01:00

2007-03-04T16:59:00.001+01:00

2007-03-04T16:58:00.000+01:00

2007-03-04T16:54:00.000+01:00

Ungeren

2007-03-04T16:44:00.000+01:00

Lyder som om der kommer balkanmusik fra Folkets Park. Har lige været dernede. På vej hjem fra Runddelen, hvor jeg – fandt jeg ud af - sammen med resten af Nørrebros befolkning var nede for at kigge. To og to, tre og tre på søndagsudflugt, mens politifolkene stod i deres evige kæde og spærrede Jagtvejen hen mod Ungdomshuset.

En lille flok unge sad på fortovet, holdt sit-down med tæpper og termokander.

Mine søde venner blev arresteret i går morges og tilbragte natten i spjældet. Det gjorde de, fordi de tilfældigvis sov i øvelokalet den nat. Lokalet ligger i et hus, der ligesom så mange huse i København er åbne for frie sjæle - frie kunstnere.
De vågnede ved at døren blev sparket ind, og stirrede et øjeblik efter op på en mindre hær af kampklædte betjente, der fortalte dem, at nu var de anholdt.

Kunne ikke sove i nat. Den mærkelige stilhed og mørket klæbede sært og uheldsvangert til husene og sneg sig ind ad mit vindue. Som om jeg ikke kunne komme i kontakt med nogen. Ikke fordi jeg forsøgte, det var jo midt om natten. Men telepatien var i uorden, kun halve, ufortalte, dirrende små beskeder nåede frem gennem stilheden.

Svært virkelig at tro på, at politiet virkelig er til for at beskytte en religiøs sekt, der ikke vil noget som helst med det hus, som indtil for få dage siden var Ungeren. Svært at se på billeder af – i denne sammenhæng åbenbart lovligt maskerede - mennesker, der kaster de unges ting ud af vinduerne.

Til hvilken nytte er det? Hvorfor er det så vigtigt?

Og svært at tro på, at det skulle være Ungdomshusets brugere, der satte biler i brand og raserede et skolebibliotek natten mellem fredag og lørdag. Jeg tror ikke på det. Den slags er ikke sket før her. Og hvorfor skulle de?

Der sidder syv små fugle i toppen af træet uden for mit vindue. De kan se langt, tror jeg. Nu kom en bus larmende gennem gaden, og de fløj væk.

krysantemum

2007-03-04T04:31:00.000+01:00

stille i nat
som om byen er død
og mørket er døvt og stumt

på tynde usikre ben
alt er lagt i seng
lagt ned
lagt væk

langt væk

kun som om
men det føles
som om

krysantemum

bomber
af stilhed

fri os for Ruth

2007-03-01T15:14:00.000+01:00

Fader vor
du som muligvis er i himlen
fri os for Ruth!

set fra vinduet

2007-02-27T15:54:00.000+01:00

Mobilsk

2007-02-21T14:36:00.000+01:00

Det sner her - va så der?
Oss her det sner.
Jamn va sker der så for dig der?
Ikk noed det bare sner...

strømpen på min venstre fod

2007-01-27T00:58:00.000+01:00

strømpen på min venstre fod
drejer altid rundt
ikke på den højre - nej
den er som den skal være
men den venstre
har noget den skal lære

street

2006-12-26T15:07:00.001+01:00

slaget om ungeren

2006-12-26T15:01:00.000+01:00

dagens venstrehåndsblog

2006-12-26T14:40:00.000+01:00

Sidder på hug på Blågårds Plads foran en elkasse med en plakat på.
- er der noget i vejen med din mobiltelefon, spørger en mand bag mig.
- nej, jeg tar billeder med den.
- nå, ja det er da meget smart.
- mmm siger jeg, fokuserer uskarpt og tar mit billede af en plakat med et opråb om demo for ungdomshuset, hvorpå der er et billede af huset.
- der er noget med facaden på det hus, siger manden. Han læner sig frem og kradser i husfacaden på plakaten, - jeg ved ikke hvad det er, men der er noget med den, så den risikerer og falde ud. Det er fordi de spiller så højt. Huset kan falde sammen. Jeg har sagt det til dem, men så blir de sure.
- nå, siger jeg, men det er nok ikke derfor de er sure lige nu.
nej- siger han og fortsætter med en særlig snøvlende dræven: men-hvis-de-ska-ha-min-støtte-så-ska-de-behandle-tingene-ordentligt....og hvis de ikke har nogen toiletter, så...
jeg siger - det har de da osse, jeg har da været på lokum dernede..
Men nu er han allerede gået.

Musearm

2006-11-07T16:45:00.000+01:00

Sygemeldt, musearm ... venstre hånd prikker trist og usikkert til tasterne - som nu er ingredienser i en uspiselig ret ... putter højre hånd i lommen og tar den med ud at gå - på Assistensen. Assistens Kirkegård i novembersol, i søde himmelkærtegn og glødefarver. De hemmelige steder er de bedste, sol imellem kroner ned langs stammer møder jorden og favner mig ... alt blir stille. Tar musearmen med hjem og laver kaffe.

Som om

2006-06-13T02:26:00.000+02:00

Hvorfor ikke snakke om træerne? At de bare en dag står der, minder én om barndom, som om de altid så sådan ud. Som om de altid så sådan ud i en hel generation, indtil man fyldte ni år, og en ny verdensorden var begyndt og altid ville se sådan ud. Som om de altid duftede sådan, (træerne) som om luften omkring dem altid føltes som silke. Som om kastanjetræer altid tænder deres svagt lyserøde lamper hen over søernes stier. Som om vi fortjener det, altid. Og som om vi ikke gør?

kaosteori for nybegyndere

2006-05-17T18:44:00.000+02:00

Er der noget, der kan gøre én mere forvirret, end at stirre på alle de mapper med kryptiske navne, som man har stille og roligt har fået oprettet på sin intetanende, svært prøvede computer? Sikkert, men det er en særlig form for forvirring. En slags tåge, der lægger sig over særlige afdelinger af hjernen: organiserings-, kategoriserings- og overbliks-afdelingerne. Hvis de overhovedet findes... det kan selvfølgelig være derfor...
Hvis de nu ikke findes, sker der måske det, at alt det, der egentlig skulle være i den afdeling, falder ned i et bundløst kulsort digitalt hul. Og når man så (naivt) klikker på Dokumenter på sit skrivebord, og endnu engang stirrer målløst på det digitale rejsegilde, vindt og skævt og uden bærende fundament, bliver man simpelthen fanget i et hjørne af kaosteori for nybegyndere. En presserende tvangstanke flytter højre lillefinger hen i retning af delete-tasten... tanken om det stille, tomme, rolige, hvide areal på skærmen - åh hvilken mulighed for at begynde fuldstændig forfra... aldrig mere oprette mapper med mærkelige navne indeholdende besyndelige filer, som dybest set ingen mening har... ser blå filer svæve let og legende ned, ned og væk, forsvundne for altid - opslugt af kaos..

Nå, det var heller ikke så vigtigt alligevel...

solen er kommet

2006-05-03T16:32:00.000+02:00

hmm... hvorfor ikke stå en hel eftermiddag og slå på et eller andet? Gården har en cool rumklang, skraldespanden er af hullet stål, en pind i venstre hånd, den højre holder bassen: Dom Baaaad ååh! ... Nu hvor solen er kommet og seksårstænderne ikke er.

ungerne hænger ud af vinduerne

2006-04-07T20:05:00.000+02:00

Ungerne hænger ud af vinduerne, hopper i sengene, graver huller i græsset med lange pinde, hugger hinandens huer, løber i mystiske mønstre over legepladsen, de har vilde øjne, grimede ansigter, de vil ikke holde op, skyerne bevæger sig langsomt over husene, himlen holder øje, ungerne hænger ud af vinduerne - det er forår.

10 minutter i himlen

2006-03-22T16:06:00.000+01:00

Har lige været hos frisøren. De har en fyr, der vasker kundernes hår, så englene synger. Han tager sig god tid, masserer hovedbunden, læner sig blidt, men dog mandigt op ad den sagesløst tilbagelænede hårejer.. skyller håret længe, masserer livgivende blødgørende mixturer ind osv. osv. ...han må være en guldgrube for den butik. Det er lige før man nejer og siger tak, idet man rejser sig og fortumlet vakler hen til spejlet, skynder sig at slå øjnene ned for i et splitsekund at acceptere, at man alligevel nok ikke er dronningen af Saba, men dog taknemmelig for de 10 minutter i himlen. Og alt det inklusive klipning for 250 dask. Langt bedre end at gå i Netto og købe dagens mystiske tilbud af blondebesatte sofapuder, eller et unikum af en kromdims, man muligvis kan bruge til et eller andet, og hvis ikke ser den lidt trendy ud.

Forår

2006-03-21T20:11:00.000+01:00

Sidder her med den sene eftermiddagssol strømmende ind ad mit vindue. Hvor er det fedt - og beroligende at noget hænger sammen, nogenlunde som det altid har gjort - efter vinter kommer vår. I det mindste en eller anden dag. Der sidder to spurve i trætoppen her i tredjesals højde og pudser vinterstøvet af sig. Dybt koncentrerede og lykkeligt uvidende om fugleinfluenzaens snigløb. Ænderne snadrer geskæftigt i søernes mudrede vande, mens svanerne på et helt andet og højere niveau glider majestætisk ind og ud mellem isflagerne. Forår i Danmark - måske.